Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Lej computerkraft på internettet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 1. juni 2007.


backup Internetfirmaer som Amazon tilbyder leje af storage og computerkraft via internettet. CTO ser nærmere på mulig-hederne.

Brug internettet som backup. Eller brug internettet som din filserver. Ja, anvend internettet som din database og applikationsserver.
Der findes storageløsninger på internettet, der spænder lige fra privatbrugerens behov til store web-
applikationers databehov. CTO ser på storageløsninger, der udbydes via internettet.

Storage til udviklerne
Amazons webservice Simple Storage Service (S3) har i lidt over et år tilbudt lageradgang via SOAP- og REST-interfaces.
Anvendelsen af S3 blandt udviklere er begyndt at tage rigtig fat. I april kunne Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos berette, at S3 håndterer 5 milliarder dataenheder. I midten af 2006 var der kun 800.000 enheder.
Desværre gav Jeff Bezos ikke nogen oplysninger om, hvor mange terabytes, der var tale om. Men det er den tillokkende tanke om ikke at skulle bekymre sig om servere og storagekapacitet, der tiltrækker brugerne af S3.
"Håndtering af båndbredde, indkøb af servere, forhandlinger med hos-ting-firmaer; ingen af de ting hjælper din ide med at blive bedre eller at få dit produkt hurtigere på markedet," sagde Jeff Bezos på O'Reillys Web 2.0 Expo-konference i april.
I stedet tilbyder Amazon at stille sin infrastruktur til rådighed. Brugerne af Amazons lagerplads og computerkraft betaler kun for den lagerplads, som anvendes.
Amazon Web Services' kunder går fra globale virksomheder som Microsoft til små nystartede virksomheder, som har uddelegeret ting som servervedligehold og storage-håndtering til Amazon.
Grundlæggeren af O'Reilly Media, Tim O'Reilly, er sikker på, at S3 og dens fætre SQS (Simple Queue Service) og EC2 (Elastic Compute Cloud) , får stor betydning fremover. Tim O'Reilly er ikke alene. I april blev S3 tildelt den prestigefyldt Codie-pris i kategorien bedste software- storage- løsning af Software & Information Industry Association, der er en sammenslutning af en lang række it-leverandører, brugere og indholdsleverandører.

Storage til slutbrugerne
Mens Amazons storageservice er rettet mod udviklere og it-folk generelt, så findes der også en masse storagemuligheder på nettet for slutbrugere.
Eksempelvis tilbyder Xdrive.com fem gigabyte gratis lagerplads. Ønsker man 50 gigabyte, koster det 9,95 dollars om måneden. Servicen er først og fremmest rettet mod privatbrugeren. Eksempelvis tilbyder
Xdrive et program Xdrive Shows, hvor man kan lave et slideshow af de uploadede billeder.
Hvis man installerer Xdrive desktop software på sin pc, vil internetlagerpladsen optræde som en ekstern harddisk.
Box.net er et andet firma, der tilbyder gratis lagring på internettet. Box.net tilbyder en gigabyte for gratis lager. Fem gigabyte koster 7,95 dollars per måned. Den tjeneste er også primært rettet mod privatbrugerne. Boxnet har dog også et tilbud, der er specielt rettet mod mindre virksomheder og projektgrupper i form af servicen Boxnet Professional.
Et af Box.nets argumenter for at anvende deres service er nok noget, som de fleste vil genkende. Det er e-mail-servere, der kun tillader vedhæftede filer på op til 10 megabyte. Hvis man har prøvet at sende e-mails med vedhæftede filer på mere end 10 megabyte, har de fleste nok prøvet at ramme hovedet mod den begrænsning.
Boxnet Professional tilbyder projektdeltagere at gemme og dele dokumenter på op til flere gigabytes. Samtidig er webapplikationen Zoho integreret i Box.net, så man kan redigere Word-dokumenter og Excel-regneark via sin browser. Box Professional koster 19,95 dollars per måned.
Basecamp er en anden interessant udbyder. Her tilbydes ikke kun lagerplads på nettet, men samarbejdssoftware til understøttelse af projekter via internettet.
Det var under opbygningen af Basecamp, at danskeren David Heinemeier Hansson udviklede webudviklingssoftwaren Ruby on Rails.
Basecamp tilbyder webbaseret software til projektstyring og samarbejde. To-do-lister, opslagstavler, fildeling, tidsregistrering, projektplanlægning og instant messaging er alle elementer i Basecamps løsning, så det er ikke kun lagerplads, man får. Priserne går fra 12 dollars for 250 MB til 149 dollars for 50 GB.
Som en interessant udvikling er der opstået en konkurrent til Basecamp, kaldet Basejumpr. De tilbyder at eksportere filer fra Basecamp til billigere storage. Basejumpr anvender Amazons S3 som storage.

Boks:

Netstorage og sikkerhed
Man bør gøre nogle overvejelser, inden man
begynder at anvende storage på nettet. Kan man
altid forvente at have adgang til internettet? Hvad vil det betyde, hvis der ikke er adgang til data? Hvilken slags data ønsker vi at gemme på nettet? Kan vi
stole på udbyderen af storage?
REST og SOAP
REST er den enkleste form for webservices og er grundlæggende data, der sendes over http. Data kan være i XML eller i rent tekstformat.

Simple object access protocol (SOAP) tilføjer et
beskedlag i XML-form. SOAP-beskeder består af en header og en body. Headeren benyttes af mange WS-*-specifikationer til at transportere protokol-specifikke data. Ofte sendes SOAP-beskeder over http, men SOAP er ikke bundet til http.
Amazons webservices
For at anvende S3 - eller en af de andre Amazon webservices - skal man oprette en Amazon Web
Services-account. Derefter kan man logge ind på AWS-website og downloade en public-key, som
anvendes til at identificere sig over for AWS-system samt en private-key, der anvendes i programkoden til digitalt at signere alle forespørgsler. AWS anvender HMAC (Hash Message Authentication Code) til sine signaturer.

S3 gemmer information i såkaldte "buckets." Hver enkelt S3-bucket kan have en access control list, hvor det kan specificeres, at det kun er bestemte Amazon-accounts, der har adgang til informationen, eller om den skal være tilgængelig for alle. For at forstærke beskyttelsen kan man kryptere data, der gemmes ved hjælp af S3.

Amazon tilbyder ikke nogen service-level agreement (SLA) for sine services. Så Amazon har ikke nogen formel kontraktlig forpligtigelse til at sikre, at data ikke slettes ved et uheld og at services er tilgænge-lige.
Amazons storagepriser
Per 1. juni ændrede Amazon priserne for storage via deres Simple Storage Service.
Man betaler nu for lagring, dataoverførsel (upload/download) samt forespørgsler.

Lagring:
0,15 dollars per gigabyte/måned.

Dataoverførsel:
Upload: 0,10 dollars per gigabyte.
Download: 0,18 dollars per gigabyte for første
10 terabyte per måned.
0,16 dollars per gigabyte for de næste 40 terabyte per måned.
0,13 dollars per gigabyte over 50 terabyte per
måned.

Forespørgsler:
0,01 dollars per tusind PUT- eller LIST-forespørgsel
0,01 dollars per titusinde GET eller andre forespørgsler (Delete er dog gratis).
Andre webservices
Foruden Simple Storage Service (S3) tilbyder Amazon også Simple Queue Service (SQS) og Elastic Computing Cloud (EC2).

EC2 er udlejning af computerkraft, mens SQS er et kø-baseret system til at sende beskeder mellem
applikationer.

Billedtekst:
lager Leje af storageløsninger på internettet tager for alvor fart blandt udviklerne.

Dansker David Heinemeier Hansson udviklede webudviklingssoftwaren Ruby on Rails under opbygningen af Basecamp.
Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 01-06-2007 11:29:03




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere