It-kokset koster

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juli 2007.


Hele forløbet omkring integrationen af P&O Nedlloyd og den samtidige udrulning af et nyt it-­system har allerede kostet
Maersk Line og A.P. Møller-koncernen milliarder i resultat­underskud, faldende kursværdi og tab af markedsandele.
Men regnskabet er langt fra gjort op. Allerede nu gnider konkurrenterne sig i hænderne med udsigten til de kommende år, hvor vandene er lidt mindre rørte og hovedkonkurrenten - Maersk Line - tilsyneladende er slået ud af kurs.
Administrerende direktør og stifter Jacques Saadé fra CMA CGM, verdens tredjestørste containerrederi, sagde forleden til Financial Times, at hans firma nu har fået et par års luft, før det igen kan forvente seriøs konkurrence fra Maersk Line.
Samtidig steg aktiekurserne forleden for to af konkurrenterne, Neptune Orient Lines og China Shipping Container Lines til det højeste niveau nogensinde på baggrund af udsigt til bedre fragtrater. Stigningerne var på henholdsvis 11 og 14 procent, hvilket var en fremgang, som A. P. Møller - Maersk aktierne på fondsbørsen slet ikke kunne matche.
Men det koster formentlig også på den lidt mere uhåndgribelige imagekonto.
For resultatet af den dårlige håndtering af implementeringen af it-systemet var ikke kun en intern affære.
Mange kunder beretter om, hvordan de har oplevet at blive opkrævet forkerte fragtrater og containere, der er havnet i forkerte havne.
Og det er alvorligt, når
Maersk Line og A.P. Møller-koncernen i sin helhed netop har slået sig op på rettidig omhu. Når en virksomhed udfordrer så fundamentale kerneværdier, så kan det i den grad slå igen, mener Winni Johansen, lektor og ph.d. ved Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus.
"Generelt kan man sige, at når A.P. Møller har så bastante kerneværdier som rettidig omhu, som man for alvor er slået igennem med, og man så ikke lever op til dem, så virker det ekstra stærkt," siger hun.
Hun tvivler på, at sagen for alvor har ødelagt koncernens renomme.
Det hænger nøje sammen med det omdømme, som koncernen i forvejen har opbygget.
"Sagen har formentlig givet A.P. Møller en lille ridse i lakken, men A.P. Møller har haft et utroligt godt omdømme på trods af sine fejl. Derfor skal der ofte flere imageskader til, før det begynder at berøre omdømmet," siger hun.

OriginalModTime: 05-07-2007 14:41:13




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere