It-systemerne bumler af sted mod forbedringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.


Målet flytter sig hele tiden forude, men alligevel nærmer man sig det langsomt.
Sådan kan man beskrive, hvordan det går med it-systemerne i kommunerne. Eller som Kim Viborg Andersen, der er professor i informatik på Copenhagen Business School, siger:
"Der er sket forbedringer, men der er stadig en masse uudtømte muligheder for at spare arbejdstid."
"En stor del af grunden til, at man ikke hurtigere nærmer sig den optimale brug af it, er, at man i det offentlige generelt ikke har været god nok til at indtænke it som en del af rygmarven i organisationen," mener Kim Viborg Andersen.
Kan ikke arbejde uden it
Samtidig mener han dog, at det er for-
ståeligt, at kommunalreformen har givet så mange opgaver, at der ikke har været kræfter til samtidig at forbedre systemerne.
"Men man kan da godt sige, at det er lidt bagvendt, at kommunerne overtager for eksempel pas- og kørekortopgaven fra politiet, inden it-systemet, der skal understøtte processen, er færdigt," lyder det fra Kim Viborg Andersen, som samtidig peger på, at systemet heller ikke kørte optimalt hos politiet.
Når it ikke virker, kan det ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole give store problemer med arbejdsgangene.
"Det kan langt hen ad vejen gøre det umuligt for medarbejdere at lave noget arbejde, siger han og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er en offentlig sygdom, at it'en ikke kører optimalt. Det sker ikke kun i kommunerne, for også det private erhvervsliv har problemer. Mærsk havde enorme problemer - også på it-området - da de skulle sammenlægges med det hollandske P&O Nedlloyd," siger han.
Forbedring - men ikke i mål
Kim Viborg Andersen mener, at systemerne i det offentlige er på vej mod det rette sted. Således finder man ikke
længere arbejdsgange, hvor man skal taste de samme oplysninger ind otte steder. Men alligevel er det hele ikke optimalt endnu.
"Systemerne er under kraftig forbedring, så jeg mener ikke, at det er et dækkende billede, at de samme oplysninger tastes ind mange forskellige steder. Men man kan sige, at det er overraskende, at det stadigvæk sker nogle steder, og at man ikke er kommet helt i bund med det. Jeg er faktisk lidt skuffet over, at man ikke er kommet længere," siger Kim Viborg Andersen.

OriginalModTime: 11-10-2007 11:21:25




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere