Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.
Computerworld har som et af de første medier i verden fået adgang til at teste Negropontes folke-pc. Den tegner meget lovende, men der er et par alvorlige anker,
som kan blive en barriere for succes.
Computerworlds redaktion i Valby har som et af de første medier i verden fået adgang til at afprøve og teste Nicholas Negropontes ulands-computer.
Den tegner lovende, men der er stadig hjørner, som skal files til, før XO-computeren opnår de mål, der er sat for One Laptop Per Child-projektet.
Det første indtryk af XO, som er størrelsen eller rettere manglen på størrelse.
Den er nemlig betydeligt mindre, end vi havde forestillet os. Det varede dog ikke mange sekunder, før den følelse blev afløst af beundring for det hvide og grønne plastics nydelige design.
De kritiske røster på redaktionen lød på, at den mest af alt ligner et stykke Fischer-Price-legetøj.
Men ved et nærmere eftersyn ligger designet langt ud over, hvad man tidligere har set i forbindelse med en bærbar computer.
Gennemtænkt, brugbart på en dejlig infantil måde.
Kaninører til netværket
XO virker solid - mere spinkel end forventet - men den skal nok kunne modstå børnebehandling, sand og vand.
For at lukke skærmen op skal man først løfte de små kaninører, der benyttes som antenner til det trådløse netværk.
Herefter kan man så rejse skærmen, hvorefter tastatur og touchpad kommer til syne. Komponenterne i computeren er i øvrigt placeret bag skærmen og ikke under tastaturet.
Opstartstiden er lang, men med et træder det karakteristiske logo af et barn i en cirkel frem på skærmen. Midt på skærmbilledet finder man således sin egen profil.
Brugerfladen er meget anderledes end i Windows, men når man først får fat i princippet, er det let som en leg.
Åbner man et program, fremkommer programmets logo i cirklen omkring barnet i midten, og på denne måde kan man se, hvilke applikationer man har åbne.
Langsom maskine
Øverst i skærmvinduet kan man se mesh-netværk og trådløse netværk i nærheden, og nederst finder man en række ikoner, der repræsenterer de programmer, som ligger på maskinen.
Maskinen indeholder blandt andet tegneprogram, tekstbehandling, regnemaskine,
e-bogslæser, musikprogram samt en browser, der har en række tillægsfunktioner som billedfremviser.
Der er dog et altoverskyggende problem.
Computeren er for langsom, og det er svært at se, om man nu har fået startet sit program. Det tempo, den udlånte pc diskede op med, var så sløvt, at det kan blive en hæmsko for succes, hvis det ikke for alvor forbedres.
Det skal dog retfærdigvis siges, at maskinen, som vi havde til rådighed, ikke var den færdige udgave.
Tastaturet er ikke designet til voksne, de grønne plasticbelagte taster er små - nærmest i stil med et PDA-tastatur.
Det bliver aldrig helt komfortabelt for store fingre, men det fungerer ellers helt upåklageligt.
Computerens skærm har været meget omtalt, da den kan indstilles således, at man kan se indholdet i stærk solskin eller til almindelig indendørsbrug.
Den funktion fungerer fremragende. Med et enkelt tryk skifter skærmen indstilling, og så er sollyset intet problem.
Vi havde desværre ikke mulighed for at afprøve mesh-funktionen eller det håndsving, som skal bruges til at forsyne computeren med strøm. Den leverede model var udstyret med strømforsyning uden håndsving.
Billedtekst:
lille, men brugbar
Computerworlds journalist, Nicolai Devantier, tester OLPC'en. Nedenfor ses OLPC'en, når computerskærmen er foldet
ned over tastaturet.
Foto: Torben Klint
Boks1:
Negroponte og folke-pc'en
Nicholas Negroponte er stifter af og bestyrelsesformand for non-profit-organisationen One Laptop Per Child (OLPC). For at varetage projektet har han i øjeblikket orlov fra sit daglige arbejde på MIT Media Laboratory, hvor han er professor.
OLPC-projektet går i al sin enkelhed ud på at fremstille en fornuftig, solid og børnevenlig bærbar computer til en pris på 100 dollars svarende til 550 kroner. Maskinen skal uddeles til fattige børn i udviklingslandene, så de kan få adgang til den digitale verden, som skal højne uddannelsesniveauet.
En af Negropontes kæpheste er, at problemer som fattigdom, krig og miljø kan løses gennem uddannelse, og OLPC-projektet har således ikke haft til formål at udfordre laptop-producenternes teknologi eller prispolitik, men at udvikle et produkt til at dække et konkret behov.
Ud over OLPC-projektet er Negroponte kendt for at være pioner inden for computerrelateret design, og han har været medlem af MIT-fakultetet siden 1966. Han er desuden forfatter, bestyrelsesmedlem i Motorola og partner i en venture-kapitalfond, der har specialiseret sig i kapital til digitale firmaer.
Boks2:
Index
OLPC er udlånt af Index - verdens største designpris.
OLPC vandt i år Index-kategorien "Community".
Læs mere om Index på indexaward.dk.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:21:44
