Sæt halen på æslet, eller ...

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. september 2007.


Innovationslederens største udfordring er at sikre, at gearet skiftes på det rigtige tidspunkt.

I kender den sikkert. Den leg, der - i hvert fald i min barndom - var mere eller mindre fast ingrediens ved alle børnefødselsdage. Den hedder: Sæt halen på æslet. Skulle der være enkelte, der fortsat er helt uforstående, handler det i al sin enkelthed om, at man med bind for øjnene skal forsøge at placere en hale på et tegnet æsel. Nemt, underholdende og alligevel ret svært.
Nu er det jo ikke Grønspættebogen, du sidder og læser, så måske undrer du dig lidt over, hvad Sæt halen på æslet har med it og innovation at gøre? En hel del, faktisk.

Forestil dig, at det omtalte æsel er dit problem. Udstyr nu hver af dine medarbejdere med en hale, hvorpå den enkelte skriver en ide til at løse problemet. Du har nu en sjov leg til firmafesten og en anderledes måde at arbejde med de kreative ideer på. Vinderen er - som ved børnefødselsdagene - naturligvis den person, der formår at få sat sin ide tættest på æslet (læs problemet). Præmien er, at den vindende ide realiseres.
Lyder det skørt? Det er det nok også, men det er lige før, at det måske netop er kernen i innovation. Igennem den seneste tid er aviserne i stigende grad begyndt nærmest at svulme over med virksomheder, der står i kø for at sige, at de arbejder med vilde ideer - og at det gælder om at få så mange som muligt, for så er der jo noget at vælge imellem.

Sandt nok, men jeg tror ikke, at kvantiteten af vilde og sjove ideer nødvendigvis er det vigtigste element i innovationen. Det er naturligvis altid vigtigt at have nogle valgmuligheder, men jeg vil nok mene, at et valg mellem færre gode ideer er bedre end valget mellem de mange halvgode. Om ikke andet så fordi det sværeste i innovationen efter min erfaring er at vælge, hvilke af de mange ideer, der rent faktisk skal føres ud i livet.
I mit perspektiv er det sjældent de halvvilde ideer, men derimod de vildeste, der er de bedste og mest innovative.
Jeg kan såmænd godt være enig i at man - for at kunne finde de vildeste ideer - har brug for at have mange af de halvvilde. Men jeg tror, at man som virksomhed skal være meget opmærksom på, at selvom kvantitet er godt i det indledende innovationsarbejde, så kan det i stigende grad blive et problem, jo mere innovationsmoden og -erfaren organisationen bliver.

Billedligt talt er det ligesom at køre bil. I første gear kan man ganske enkelt ikke køre meget mere end 20-30 km/timen, uden at bilen brænder sammen. Kører man der­imod i 4. gear, kan de fleste biler nok komme et godt stykke over de 100km/timen. Men holder man på en bakke, er det altså ikke helt nemt at starte i 4. gear.
På samme måde som med bilen bliver det for mange virksomhederne nødvendigt at skifte gear og droppe kvantiteten og i stedet arbejde med at sætte kvalitet i højsædet- for ellers brænder motoren sammen.
Skifter man derimod gear (læs fokus) i tide, kan man stille og roligt arbejde virksomheden op igennem gearene og med lidt held og dygtighed ende med at køre rigtigt stærkt på Innovationsmotorvejen.

Innovationslederens største udfordring er - som chauffør - at sikre, at gearskiftet foretages på det rigtige tidspunkt afhængig af bilen og vejforhold.
Efter nu at have talt biler og hestekræfter, så vil jeg tillade mig at slutte, hvor jeg startede - og ganske kort vende tilbage til æslet.
Den virkelige vinder af Sæt halen på æslet-legen er nemlig måske i virkeligheden den, der med fast og kærlig hånd sætter æslet på halen....

Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.

OriginalModTime: 11-10-2007 11:22:10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere