Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Executive d. 14. september 2007.
Med overblik over alle forretningskomponenter har Danske Bank blandt andet forbedret produkt-udviklingen.
I Danske Bank er det ikke nok med en 200 sider lang kravspecifikation til et nyt produkt, uanset hvor godt specifikationen er formuleret.
Det kræver et meget større arbejde, som så til gengæld sparer banken tid, penge og gør innovationen nemmere.
"Specifikationen skal forholde sig til, hvad vi har af klodser, hvad der skal til af nye klodser, og hvilke klodser der i givet fald skal justeres og ændres," siger chef for bankens enterprise arkitektur, Claus Torp Jensen.
For Danske Bank er fokus på forretningsarkitekturen helt afgørende for en konsistent sammenhæng mellem forretningsstrategi og it-strategi.
Ligesom alle andre virksomheder består banken af et hav af små komponenter, der tilsammen skaber forretningen.
En koncern - en platform
Men i Danske Bank har han de seneste år gjort en dyd ud af at beskrive, systematisere, katalogisere komponenterne og udtænke rammerne for anvendelsen af arkitekturen. Alle forretnings-, funktions- og it-komponenter beskrives i et stort katalog.
"Vi beskriver, hvor vi er i dag, hvor vi gerne vil være, og hvordan de enkelte projekter bidrager til at føre os derhen," siger Claus Torp Jensen.
Det var især i begyndelsen af årtiet, at Danske Bank skruede op for arkitekturen som fokusområde. Men allerede dengang var fundamentet på plads. De første skridt mod et godt overblik over forretningsarkitekturen begyndte nemlig allerede i 1990, da fusionen mellem en række danske banker skabte Danske Bank. Ved samme lejlighed fødtes sloganet "En koncern - en platform".
"I starten af årtiet blev vi ramt af den dynamik, der var omkring samspil mellem it og forretning, og vi besluttede os for at skabe et fælles sprog omkring det, vi gjorde," siger han.
Selv om alle i banken ikke bruger begrebet enterprise arkitektur, er begreberne - tanken om klodserne - en del af alle udviklingsprocesser i banken. For eksempel er det ifølge Claus Torp Jensen med til at bringe de ellers ofte ukonkrete strategimøder tættere på virkeligheden.
Ifølge ham er det svært helt at sætte ord på, hvad der er ren og skær økonomisk gevinst ved at katalogisere alle de komponenter, banken består af.
"En endegyldig cost-benefit-analyse giver ikke mening. Men det har givet os en god udviklingsplatform - og en mulighed for at leve op til vores udviklingsstrategi," siger han.
Fart i udviklingen
Claus Torp Jensen fremhæver dog også, at det i visse tilfælde medvirker til at sætte fart på udviklingen, ligesom det også øger innovationshastigheden. For eksempel da Danske Bank skabte flexlån med renteloft. Det kom efter en periode, hvor der var en voksende bekymring hos kunderne om stigende renter. Men i stedet for at udvikle et nyt produkt fra bunden, blev der kigget på, hvad der i forvejen lå af produkter i kataloget, og hvordan de kunne kombineres. I en anden del af forretningen fandtes nemlig et rentegaranti-produkt.
"De to produkter blev krydset. Det var enklere end at begynde forfra, både forretningsmæssigt og it-mæssigt," siger Claus Torp Jensen.
Boks:
It-arkitektur
Andelen af virksomheder, der planlægger it-arkitektur i forhold til forretningens strategier og målsætninger.
I høj grad 39,9 %
Nogen grad 32,7 %
Mindre grad 20,8 %
Slet ikke 3,6 %
Ved ikke 3,0 %
Kilde: It i praksis 2007,
Rambøll Management
Billedtekst:
klodser Vice president for arkitektur og udvikling i Danske Bank , Claus Torp Jensen, deler banken op i små bidder. Visionen er, at det bliver lige så let som leg med Lego-klodser at sammensætte nye produkter. Foto: Torben Klint.
OriginalModTime: 20-09-2007 13:13:10
