Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Guldinspiration

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Top 100 d. 28. september 2007.


De kaldes for Born Globals. De nye virksomheder, der vokser op og ser hele verden som deres marked fra første dag. Virksomheder, der typisk er stærkt specialiserede, verdensmestre til det, de gør, og som i raskt tempo etablerer sig i global skala.
Det er deres tid nu. Hvis vi kaster et blik på dette års liste over Danmarks dygtigste it-virksomheder - vinderne af Top 100 - så er påfaldende mange netop nye, globale nichespillere.
Det er den model, der leverer de stærkeste resultater i dag.
Selvfølgelig kan man indvende, at det sker med afsæt i en rekrutteringskrise, som trækker hele væksten i it-branchen ned.
Computerworlds årlige Top 100-analyse af 349 danske it-virksomheders årsregnskaber viser, at it-branchen har ramt medarbejdermuren med et brag.
De tomme stole i it-branchen har passeret 5.000. Mange virksomheder kan slet ikke følge med de ordrer, de får ind. Hvor de største danske it-virksomheder i fjor kunne prale af en samlet omsætningsfremgang på 10 procent, så har medarbejdermangel i år reduceret væksten til sølle to procent. Det svarer til et rundt nul efter inflationen.
Og skal vi tro prognoserne fra IT-Branchen og ITEK, bliver krisen kun dybere i de kommende år. I 2025 vil manglen på medarbejdere vokse til godt 9.000 med udgangspunkt i dagens vilkår.
Rekruttering er derfor gået fra at være et problem til en krisetilstand.
Rekrutteringsproblemerne i Danmark rammer de it-leverandører hårdest, hvis organisation har tyngden i Danmark. De oplever de største flaskehalse og ordretab og står med de største ledelsesmæssige udfordringer, når gamle strukturer, nedarvet kultur og etablerede processer skal ændres for at give plads til outsourcing af opgaver og insourcing af udenlandsk arbejdskraft.
De nye virksomheder, som former kulturen og opfinder strukturerne, mens de vokser, har det lettere. Mange af dem har taget bestik af fremtidens arbejdsmarked og har bevidst valgt kun at have en lille kernestab af medarbejdere i Danmark samt udvalgte udviklingsopgaver. Resten af produktionen - som ofte er en forløber for lokalt salg - er lagt ud til andre lande som Ukraine, Indien og Rusland.
Det er sin sag at håndtere en global, skalerbar projektorganisation, hvor kompetencerne og talenterne skal identificeres og matche på tværs af kulturer og tidszoner i elastiske rammer. Derfor tjener dette års vindere af Top 100 da også som kærkomne inspirationskilder for de større, etablerede it-virksomheder i Danmark. Sådan kan det gøres, når tavlen er visket ren.
Foreningen IT-Branchen kunne med fordel fokusere mere på de ledelsesmæssige løsninger, som branchens medlemmer arbejder med, så det bliver muligt at udpege og sammenligne varianterne og vanskelighederne. Det er i national interesse. For hvis it-branchen ikke kan levere løsninger til kunderne, betyder det som regel, at en dansk virksomhed står digitalt svagere på en markedsplads, hvor danske virksomheder netop konkurrerer på deres teknologiske overlegenhed.
It-virksomhedernes erfaringer kunne samtidig tjene som inspiration for deres kunder - dansk erhvervsliv - som snart rammer den samme menneskemur, som it-branchen nu er kollideret frontalt med.
Danmark er ikke beredt på den virkelighed, som folder sig ud om kort tid. Ifølge de økonomiske vismænd rammer hele dansk økonomi menneskemuren i løbet af de næste 18 måneder. Hvis det ikke skal føre til en brat økonomisk opbremsning, som svækker vækstmulighederne alvorligt i år fremover, så er det nu kombinationen af ny teknologi og smart ledelse skal anvise nye løsninger.
Vinderne af årets Top 100 tjener som gode inspirationskilder. Nu mangler vi at sætte inspirationen i system, så vi får en generation virksomheder, der er Reborn Globals. Hvem bedre til det end Danmarks fremtidsindustri?

OriginalModTime: 27-09-2007 14:08:49




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere