Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Nicheforretning tæt på at runde milliarden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Top 100 d. 28. september 2007.


SimCorps evne til at bevæge sig
i hele værdikæden bringer omsætning, resultater og aktiekurs fremad med syvmileskridt.

Nålen på omsætningsmåleren stoppede lige før milliarden, da SimCorp lukkede bøgerne for 2006. Dermed er SimCorp stadig en sværvægter i Computerworld Top 100. Men det største danske softwarehus er også det dygtigste blandt it-branchens sværvægtere, som i Top 100 defineres som selskaber med en omsætning på mellem 500 millioner kroner og en milliard kroner - og en darling blandt de stadig flere it-selskaber på børsmarkederne i København.
At der bliver tale om en gæstevisit på førstepladsen blandt sværvægterne, er der heller ikke megen tvivl om. I august fremlagde SimCorp halvårsregnskabet og opjusterede ved den lejlighed forventningen til hele 2007 for overskudsgraden og en omsætning på mellem 1,1 og 1,2 milliarder kroner, så SimCorp er dermed sandsynligvis blandt næste års supersværvægtere.
"Vi har et markedssegment, hvor vi har fået en god position. Og vi har evnet at holde fokus, være vedholdende og sætte langsigtede mål, uden at lade det blive en undskyldning for ikke at skynde os lige nu."
Sådan lyder den beskedne forklaring på SimCorps succes fra administrerende direktør Peter Ravn. Han har siddet for bordenden i direktionen siden 2001, men blev første gang ansat i virksomheden i 1983 - 12 år efter starten i 1971.
Peter Ravn er selv akademiker - ph.d., bachelor of commerce. Og er dermed en typisk ansat i SimCorp, hvor 80 procent er akademikere og langt de fleste med erfaring fra finanssektoren og store virksomheders økonomiafdelinger - SimCorps kunder.
Produktionsapparat til investeringer
Det er i spændingsfeltet mellem viden om kundernes forretning, evnen til at understøtte den med software og service samt fokus på langvarige kunderelationer, at opskriften på SimCorp-succesen findes. Selskabet udvikler og leverer en integreret softwareplatform til investeringsmanagement, der bedst kan sammenlignes med et fuldt produktionsanlæg til at fremstille investeringsprodukter i et finanshus.
Set på verdensplan er der ikke et kæmpe marked for den slags løsninger. Og derfor kan SimCorp ifølge Peter Ravn stort set sætte navn på alle potentielle kunder over hele verden.
Til gengæld eksekverer SimCorp selv hele værdikæden for platformen SimCorp Dimension - fra softwareudvikling, over salg, og implementering til træning samt first line-support. En unik model i en verden, hvor softwarehusenes som regel kun engagerer sig i udviklingen og sjældent beskæftiger sig med implementeringen.
"Men det er altså den model, der passer til vores produkt. Vores kunder skal ikke udskifte systemet hvert andet år, så vi har brug for langsigtede forretningsrelationer, derfor er vi helt afhængige af tilfredse kunder og troværdighed i markedet," siger Peter Ravn.
"Vi skal virkelig passe på vores gode navn og rygte. For selvom du har en restaurant med gode fysiske rammer og et lækkert menukort, så hjælper det ikke noget, hvis der ikke sidder nogen og spiser i restauranten, for så går kunderne bare."
"Vores kunder har samtidig en høj innovation, så det er ikke nok at levere det, kunderne skal bruge i dag, vi skal være fokuseret på, hvad der behov om et par år. Det kræver, at vi både har et lokalkendskab, der giver indsigt i hver enkelt kundes forretning og samtidig dyb forståelse for de økonomiske og finansielle forretningsprocesser," fortæller Peter Ravn.
Lokalkendskab afgørende
Halvdelen af SimCorps cirka 800 ansatte er beskæftiget uden for Danmark. Og Peter Ravn bruger Tyskland som et eksempel på betydningen af lokalkendskab.
SimCorp har 140 konsulenter på det tyske marked, hvor selskabet opfattes som lokalt, selvom hovedkvarteret og centrum for udvikling af SimCorp Dimension-platformen ligger i København. Godt 30 procent af medarbejderne laver udvikling - flere end 250 i København, nogle få i England og Tyskland og 73 SimCorp-ansatte udvikler i Ukraine.
"Vi startede med outsourcing af kodeopgaver og test til Ukraine for to år siden. Det er blandt andet en konsekvens af, at det er blevet sværere at skaffe folk i Danmark, og derfor skal vi udnytte den finansielle viden blandt udviklerne i Danmark mest mulig," siger Peter Ravn.
Han understreger dog, at SimCorp indtil nu har været i stand til at skaffe de rigtige folk med den rette viden ved at drive en god forretning, tilbyde de rigtige opgaver og give medarbejderne muligheder for udvikling både fagligt og personligt. Samtidig har SimCorp taget sin egen medicin, sådan at forstå, at CRM og interne forretningsunderstøttelsessystemer spiler en stor rolle i virksomhedens arbejde.
Peter Ravn peger på den meget tætte sammenhæng mellem udviklingen af medarbejdernes kompetencer og udviklingen af SimCorp Dimension. Filosofien i softwareudvikling er ifølge Peter Ravn jo netop et spørgsmål om at distribuere en viden om konkrete processer til kunderne - viden om den kundes forretning, værdipapirer og så videre.
Fra it til bt
Derfor er videndeling er en vigtig faktor hos SimCorp. Og anvendelsen af informationsteknologi i virksomheden er et studie i det igangværende paradigmeskifte fra betegnelsen it - informationsteknologi - til bt -business-teknologi.
Begrebet business teknologi dukker op, når analytikere og konsulenter skal beskrive den udvikling, hvor virksomheder bruger teknologi til stadig flere opgaver, som griber stadig dybere ind i virksomhedens processer og dermed skaber en stærk teknologiafhængighed. Denne digitalisering stiller store krav til fremtidens ledere, hvis de store teknologiinvesteringer skal materialisere sig i gevinster for aktionærerne.
"Teknologiunderstøttelsen skaber gennemsigtighed i vores kunderrelationer i hele værdikæden. Og samtidig bruger vi ikke bare teknologi til at understøtte vores udviklingsaktiviteter og måle fremdriften i projekterne, men også til at understøtte arbejdet med medarbejdernes personlige mål," siger Peter Ravn.
Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Til gengæld ser det ud til at give gode resultater for ejerne - alene det seneste år er SimCorps aktiekurs vokset fra 910 i august 2006 til 1110 i august 2007 og til en markedsværdi på 5,47 milliarder kroner.

OriginalModTime: 27-09-2007 14:18:16




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere