Columbus fejler med plan for højere aktiekurs

Den plan, som Columbus IT offentliggjorde sidste år, der skulle få aktiekursen i vejret, har kun fået kursen til at spjætte en anelse. Nye initiativer skal øge omsætning og profit i 2011.

Artikel top billede

Kilde: Euroinvestor

Omsætningen for det store it-hus Columbus IT steg fra 2009 til 2010, men faldt i forhold til 2008. Samtidig har den plan for at øge aktiekursen, som firmaet lancerede sidste efterår, været stort set virkningsløs.

For fem år siden var aktiekursen tæt på 10, mens den de senere år har befundet sig under tre og kun bevæget sig marginalt omkring den position.

Samlet set betragter ledelsen 2010-resultatet som "tilfredsstillende" og fortsætter i 2011 med "eksekveringen af selskabets strategi for at øge væksten og profitabiliteten på længere sigt."

Strategien fokuserer på at levere forretningsløsninger til fødevare-, produktions- og detailbranchen.

"I 2010 var markedet stadig tilbageholdende på grund af den globale økonomiske situation, og vi har derfor haft et stramt fokus på at optimere virksomhedens drift," udtaler Claus E. Hansen, koncernchef i Columbus IT.

Columbus IT Partner har droppet den sidste del af sit oprindelige navn, så koncernen nu hedder Columbus IT.

UK og USA er det tunge skyts

Omsætningen steg i 2010 til 867 millioner kroner mod 836 millioner kroner i 2009, og driftsresultatet EBITDA - resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger - steg fra 35 til 50 millioner kroner.

Særligt på de vigtigste vækstmarkeder i Storbritannien og USA har Columbus IT skabt vækst i 2010. I Storbritannien er omsætningen steget med 42 procent, men den nordamerikanske omsætning er steget med 18 procent til 113 millioner.

"UK og USA er det tunge skyts i vores fokuserede branchestrategi, og en stor del af Columbus IT's samlede ekspertise og indsigt i de tre vertikaler stammer fra erfaring med globale projekter i disse lande," udtaler Claus E. Hansen.

På trods af store planlagte udgifter i 2011 forventer Columbus at øge EBITDA med 10 procent til omkring 55 millioner kroner, mens omsætningen forventes at lande på cirka 930 millioner kroner.

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S