Sådan bygger man en kæmpe-computer til cloud'en

Amazon har bygget den største klyngebaserede Linux-computer rettet mod cloud computing nogensinde. Se her, hvordan projektet blev grebet an.

Artikel top billede

Computerworld News Service: For nylig stillede ekspert i high performance computing Jason Stowe sine ingeniører et simpelt spørgsmål: Kan I bygge en klyngecomputer i skyen med 10.000 kerner?

"10.000 er et dejligt rundt tal," siger Jason Stowe, der er administrerende direktør for og grundlægger af Cycle Computing, som hjælper kunder med at opnå hurtig og effektiv adgang til den slags supercomputere, som normalt kun findes på universiteter og større forskningsinstitutioner.

Cycle Computing har allerede bygget flere klyngecomputere på Amazons Elastic Compute Cloud skaleret op til flere tusinde kerner. Men Jason Stowe ville op på det næste niveau.

Største klynge

Det er ikke første gang, at nogen har provisioneret 10.000 kerner på Amazon, men Jason Stowe har aldrig hørt om nogen, der har opnået det antal i en HPC-klynge, hvilket vil sige en klynge, der anvender batch scheduling-teknologi, og som kører med en HPC-optimeret appplikation.

"Vi har ikke fundet beskrivelser af noget større," siger Jason Stowe.

Hvis den var blevet testet for hastighed, så var den Linux-baserede klyngecomputer muligvis røget ind på listen over verdens 500 hurtigste supercomputere.

Et af de første skridt var en finde en kunde, der kunne få glæde af en computer af den kaliber. Der er ingen grund til at skabe så stort et miljø, hvis ikke der skal udføres noget rigtigt arbejde.

Den kunde, der meldte sig, var biotech-virksomheden Genentech fra San Francisco, hvor videnskabsmanden Jacob Corn havde brug for masser af computerkræfter til at finde ud af hvordan proteiner binder til hinanden, i sin forskning der muligvis kan lede til nye medicinske behandlinger.

Sammenlignet med klyngecomputeren med 10.000 kerner, "har vi omkring en tiendedel af den størrelse internt," siger Jacob Corn.

Så dagens lys ved midnatstid

Cycle Computing og Genentech tændte for klyngecomputeren 1. marts lidt over midnat, baseret på Amazons råd i forhold til det optimale tidspunkt at bede om 10.000 kerner på.

Amazon tilbyder virtuelle instanser optimeret til high-performance computing, men Cycle og Genentech valgte i stedet en "standard, vanilje CentOS" Linux-klynge for at spare penge, forklarer Jason Stowe. CentOS er en version af Linux baseret på Red Hats Linux.

De 10.000 kerner bestod af 1,250 instanser med otte kerner hver, såvel som af 8.75TB RAM og 2PB diskplads.

Klyngen blev skaleret op med et par tusinde kerner af gangen, og på den måde tog det 45 minutter at provisionere hele klyngen. Der var ingen problemer.

"Da vi bad om 10.000 kerner, fik vi det," siger Jason Stowe.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S