CSC politianmelder bortvist Prosa-medlem

CSC har politianmeldt en bortvist medarbejder for hærværk mod it-systemer. Nu truer selskabet også med en erstatningssag.

Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Læs også: CSC fyrer konfliktleder: Mistanke om sabotage

It-giganten CSC bekræfter overfor Computerworld, at firmaet har fyret og bortvist en medarbejder for hærværk mod virksomheden.
 
"Vi har desværre erfaret, at der er en medarbejder, som har lavet hærværk på en kundes kørende systemer. Han lavede nogle ændringer i produktionsmiljøet med det formål at et kørende system skulle bryde ned," siger Lars Lundsgaard. 

Enkeltstående tilfælde 
Han fortæller, at hærværket tilsyneladende ikke har haft større udbredelse.

Firmaet mener, at der er tale om en enkelt medarbejder og en enkelt hændelse mod en enkelt kunde.
 
Direktøren fortæller, at virksomhedens almindelige overvågning af systemerne opdagede problemet. CSC var herefter i stand til at imødegå problemet i en periode ved at udføre såkaldte kompenserende ting, indtil fejlen blev identificeret og rettet.
 
"Heldigvis gjorde vores sikkerhedsprocedurer og vores logning os i stand til at identificere, hvem den pågældende medarbejder var," siger han.
 
Herefter blev personen, der i øjeblikket er i strejke, indkaldt til møde, hvor CSC bad medarbejderen forklare sig. Derefter blev han bortvist.  

Rettede i systemet  
Ifølge Lars Lundsgaard har den nu bortviste medarbejder rettet nogle parametre et ikke normalt tilgået sted i et forretningskritisk system hos en kunde.

Det ville bevirke, at ting, som skal foregå løbende, holdt op med at virke, og systemet efter nogen tid ville løbe tør for diskplads. 

"Det er klart noget, som vi vurderer er sket med det formål at skade kunden og derigennem skade os i den lovlige konflikt," siger Lars Lundsgaard. 
 
Han fortæller, at CSC er så sikker i sin sag, at firmaet ud over at bortvise medarbejderen onsdag har indgivet en politianmeldelse.
 
"Vi har tænkt os at forfølge mulighederne for, at der både kommer en straf og et erstatningsmæssigt ansvar," siger Lars Lundsgaard. 
 
Direktøren ønsker at ikke at kommentere, om der er tale om en tillidsvalgt medarbejder.

Siden konflikten startede med lockout af 120 ansatte i begyndelsen af februar, har CSC bortvist to tillidsfolk. Det var dog af andre årsager.

Den ene blev bortvist for at deltage i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, den anden for at opfordre til det samme i en mail. 

"Jeg synes, det er meget alvorligt, når man bevidst går ind og laver noget, med det formål at få systemet til at falde sammen, når konflikten starter," siger CSC-chefen. 
 
Ingen tvivl om hensigt
Lars Lundsgaard fortæller, at alt det formelle omkring bortvisningen er på plads. Mødet med medarbejderen blev afholdt tirsdag, og brevet blev ifølge direktøren ligeledes udleveret eller afsendt tirsdag.
 
I har jo før haft rod i brugeridentiteterne ... Det kan ikke have relation til sådan noget, vel?

"Det har det helt sikkert ikke."
 
I er jo part i en konflikt - Man kan ikke forestille sig, at der er andre ting, som gør, at vedkommende bare er trådt en lille smule ved siden af her? I opfatter det som hærværk?

"Der er absolut ingen tvivl."
 
CSC ønsker ikke at oplyse, hvem den pågældende medarbejder eller den pågældende kunde er. Lars Lundsgaard fortæller, at firmaet i politianmeldelsen har fremlagt dokumentation for begivenheden.   
 
Opskårne dæk
Lars Lundsgaard fortæller, at CSC siden den 1. juni, hver gang selskabet har haft problemer, har haft et halvt øje til, hvorvidt der er har været tale om naturlige fejl, eller om problemet er opstået af andre årsager.
 
"Det var grunden til, at vi opdagede det her. Systemet begyndte at opføre sig meget mærkeligt, og det var underligt, at det startede lige nøjagtig den 1. juni," siger Lars Lundsgaard.

Jeres medarbejdere er erfarne. Ville det ikke være dumt for det første at lave hærværk mod virksomheden, når det formentlig nemt kan opdages, og for det andet gøre det på sådan en måde, at det faktisk bliver opdaget?

"Jo, det kan man godt undre sig over ... Så ja, det er korrekt. Men på samme måde kan man også undre sig over andre ting, der foregår omkring konflikten, og folk der rapporterer, at de får dækkene skåret op på deres biler."

"Det er jo også noget, man normalt vil sige er dumt og ikke en del af en faglig konflikt med lockout og strejke. Så det er jo ikke altid alt der er lige rationelt."   

Prosa kan trække CSC i arbejdsretten 

Lars Lundsgaard fortæller, at sagen kan få et arbejdsretsligt efterspil, hvis Prosa mener, at bortvisningen er uberettiget.
 
"Men ved siden af dette vil der være den politianmeldelse, vi har indgivet, som handler om, hvorvidt det er en overtrædelse af straffeloven. Også med henblik på at vi har haft nogle meromkostninger på grund af det her, som vi sandsynligvis vil rejse erstatningskrav i forhold til," siger Lars Lundsgaard, som ikke vil kommentere størrelsen af et eventuelt erstatningskrav.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra den pågældende medarbejder, som dog ikke ønsker at udtale sig om sagen. 

Heller ikke Prosa ønsker på nuværende tidspunkt at kommentere bortvisningen, fortæller næstformand Hanne Lykke Jespersen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank