Ni grunde til at skifte fra Facebook til Google+

Googles Facebook-udfordrer er faktisk en del federe end Facebook på flere områder. Se her, hvor Google+ slår Facebook.

Artikel top billede

Læs også: Google klar med Facebook-inspireret tjeneste

Computerworld News Service: Når folk spørger, om Google+ kan slå Facebook, stiller de det forkerte spørgsmål.

Det handler nemlig ikke kun om det ene sociale netværkssite mod det andet.

Der sigtes højere end det med Google+.

Grunden til at Google kalder det "Google+-projektet" er, at Google+ vil blive en central del af Googles samlede identitet. Det vil omforme virksomheden.

Så det egentlige spørgsmål er i stedet: "Kan Google slå Facebook?" I det perspektiv ser konkurrencen langt mere jævnbyrdig ud.

Facebook har selvsagt et enormt forspring, men der er gode grunde til seriøst at overveje at droppe Facebook til fordel for Google+.

1. Integration med Googles services

Googles bedste argument for at få folk over til Google+ er integrationen.

Det vil sige, at Google vil indbygge sociale netværks-funktioner og -værktøjer fra Google+ i stort set samtlige af virksomhedens eksisterende online-services lige fra Søgning over Dokumenter til Video.

Google+ er allerede integreret i navigationsbjælken øverst til højre i næsten alle Googles produkter.

Det gør det muligt at følge med i alle hændelser på Google+ (såsom opdateringer, beskeder og så videre) samt at dele indhold med venner uden at forlade den Google-service, man lige er i gang med at bruge.

Millioner og atter millioner af mennesker anvender Googles gratis services (Gmail, Dokumenter, Søgning, og så videre) og med Google+ så tæt forbundet til dem kan det begynde at virke fjollet at skulle hoppe over på et andet website (såsom Facebook) for at interagere med sit sociale online-netværk.

Håndtering af venner. Og en fed mobil.app

2. Bedre håndtering af online-venner

Googles koncept med "cirkler" er mere på linje med, hvordan vi har venner i det virkelig liv.

Vi har ofte forskellige former for venner, som vi interagerer og kommunikerer med på meget forskellige måder.

Facebooks venneliste-funktion gør det muligt at oprette grupper af venner hen ad vejen, men det virker besværligt, sammenlignet med sådan det er implementeret i Google+.

Facebooks venneliste-funktion er jo også ret ny og blev bygget ovenpå, mens cirklerne er fundamentet i Google+ platformen.

3. Bedre mobil-app

Hvis du bruger Android, vil du nok opdage, at det er lettere og mere funktionelt at få indhold fra din telefon over på den sociale platform med mobil-applikationen til Google+.

App'en er allerede god, men Google vil på flere og flere måder forsøge at få din Android-telefon til at fungere som en perfekt forlængelse af Google+.

Google håber at bruge sin enorme brugerbase fra Android som løftestang mod Facebook, hvis mobil-app ser godt ud men er lidt kluntet at bruge.

4. Lettere at finde ting at dele

Google+ funktionen Sparks udgør en anden afgørende forskel fra Facebook.

Med Sparks udnytter Google sin søgemaskine til at gøre noget, som Facebook ikke er i stand til - nemlig det at give brugerne et øjeblikkeligt væld af relevant information, der er klar til at deles med vennerne.

Da Facebook ikke har sin egen internet-søgemaskine, er dens brugere nødt til at forlade sitet for at finde ting at dele.

Sparks er et øjeblikkeligt svar på spørgsmålet om, hvordan man finder ting at dele.

Kontrol over dine egne data. Og håndtering af billeder

5. Tag dine data tilbage

Facebook er notorisk for sin dårlige forvaltning af brugernes personlige data.

Man tvinges som bruger eksempelvis til at gøre visse personlige data "offentlige" og det er meget svært at slette sin Facebook-profil permanent.

Google gør det på den anden side muligt som bruger at tage alle sine data fra Google+ med sig, når man går. Dette gøres ved hjælp af et Google+ værktøj ved navn "Data Liberation" (eller på dansk: Databefrielse).

Med nogle få klik kan man downloade sine data fra Picasa Web Albums, sin Google-profil, sin Google+ stream, Buzz og sine kontakter.

6. Bedre tagging af fotos

Når man kigger på fotos i Google+, kan man "tagge" personerne på billederne ligesom på Facebook.

Man tegner en lille firkant rundt om en persons ansigt og indtaster derefter personens navn i boksen nedenunder (eller vælger et af de navne, som Google+ foreslår). Men der er en stor forskel i forhold til, hvordan Google håndterer privacy-aspektet af foto-tagging.

Når man tagger nogen, får man vist denne meddelelse:

"Tilføjelsen af dette tag vil underrette den person, du har tagget.

De vil kunne se billedet og det relaterede album."

Facebook gør på den anden side ikke noget for at advare folk om, at de er blevet tagget (i et eventuelt uflatterende eller kompromitterende billede), og giver således ikke brugerne mulighed for øjeblikkeligt at fjerne tagget.

Derudover har Google klogt nok besluttet at undlade at anvende software til ansigtsgenkendelse, hvilket Facebook nu ellers bruger til automatisk at identificere personer i billeder uploadet til brugernes albummer.

7. Stærke funktioner til gruppechat

Facebook når ikke Google+ til sokkeholderne, når det kommer til chat.

Det er let at starte ad hoc-gruppevideochat ved hjælp af funktionen Hangouts i Google+, hvilket virker som en naturlig og sjov ting at gøre på et socialt netværkssite.

På samme måde gør den nye mobil-app Huddle det let for mobile (Android-)brugere at starte gruppe-tekstchat.

Facebook tilbyder simpelthen ikke noget, der minder om disse værktøjer.

Deling af indhold. Og persondata

8. Sikrere deling af indhold

Fortalere for privacy har længe efterspurgt, at de sociale netværkssites lader brugerne tildele hvert stykke delt indhold dets eget niveau af privacy, frem for at det hele afhænger af en foruddefineret liste af privatlivsindstillinger.

Google har tydeligvis hørt kritikken og taget højde for disse forslag i Google+.

Når man for eksempel deler en artikel eller uploader et billede fra sit kamera, kan man i Google+ vælge, hvilke vennecirkler man ønsker at dele dette indhold med.

Det er helt klart en fordel.

9. Google tager bedre vare på dine persondata

Når man driver et socialt netværkssite, er det altafgørende med en ansvarlig forvaltning af brugernes personfølsomme oplysninger.

Facebook er en ung og omskiftelig virksomhed, der har vist en vis arrogance i sin udvikling med manglende respekt for brugernes privatliv samt en tilbøjelighed til sikkerhedsmæssige bommerter.

Google er på den anden side en langt mere moden virksomhed, der efter min mening er mere pålidelig end Facebook.

For det meste har Google levet op til sit motto om ikke at være ond: "Don't be evil".

Hvilken af disse to virksomheder vil du helst have til at forvalte dine personfølsomme oplysninger?

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S