Venture-succes begærede sig selv konkurs

Det var bestyrelsen for den danske it-iværksætter Zoomio, der kastede håndklædet i ringen og begærede selskabet konkurs.

Artikel top billede

Læs også:
Trods million-tilskud: Lovende dansk it-firma konkurs

Det var Zoomios bestyrelse og dermed en såkaldt egenbegæret konkurs, der satte en stopper for it-værksætteren Zoomio i sidste uge. Det fortæller Michala Roepstorss fra advokatfirmaet Plesner, som er kurator for boet.

Zoomio havde ellers i regnskabsåret realiseret et stigende aktivitetsniveau, øget bruttofortjenesten med godt tre millioner kroner, reduceret personaleomkostninger med knap tre millioner og i årets sidste to kvartaler opnået et positivt resultat før afskrivninger.

"Ikke desto mindre var Zoomio insolvent og kunne ikke betale sine regninger," siger Michala Roepstorss, der er associeret partner hos Plesner.

Underskud og churn rate

Vi spurgte Steen Hundevad Knudsen, der sad som formand for bestyrelsen, indtil Zoomio gik konkurs, hvad der gik galt for Zoomio, der flere gange tidligere har figureret på it-magasinet Red Herrings liste over de mest lovende teknologi-virksomheder i Europa.

"Jamen, der var flere årsager til, at det gik galt for Zoomio," siger den nu forhenværende bestyrelsesformand og fortsætter:

"Dels var der for stor churn rate, dels kan det godt være, at Zoomio solgte godt i de sidste kvartaler af 2010, men hvis man ikke kan få kunderne op at køre, og de siger deres kontrakter op, så er der et problem. Derudover har det knebet med salget i første halvår i år."

Endelig har Zoomios udenlandske datterselskaber ifølge Steen Hundevad Knudsen krævet for meget kapital. Især Zoomio Holland var plaget af underskud.

Positiv drift ingen garanti

I øvrigt er positive driftsresultater bestemt ikke en garanti for, at selskabet er på vej ud af en vanskelig situation, fortæller Ph.d., cand.merc. og lektor på Copenhagen Business School Ole Sørensen.

"Umiddelbart kan man mene, at når driftsresultaterne er fine, så går det godt. Men hvis du har en kæmpeomsætning og sælger på lange kreditter, så har du under alle omstændigheder et problem, hvis banken skal have penge i næste måned og du har solgt med en kredit på et år," siger Ole Sørensen.

De nærmere omstændigheder i forretningsgangene har det ikke været muligt at kaste lys over. En af storaktionærerne i Zoomio, venturefirmaet Via Venture Partners, ville ellers gerne.

"Vi vil rigtig gerne give en kommentar, men vi må bede om forståelse for, at det netop nu ikke vil være professionelt eller korrekt af os at udtale os, så længe kurator har en proces i gang. Derfor må vi desværre henvise til kurator indtil videre, selv om vi meget gerne vil udtale os," lyder det fra Peter Thorlund Haahr, Via Venture Partners.

I 2010-regnskabet står følgende ejere registreret med mere end fem procent af aktiekapitalen: CHFY ApS, Vecata A/S og Via Venture Partners Fond I K/S. Førstnævnte, anpartsselskabet CHFY, holder til på den samme adresse i Charlottenlund, hvor også den nu forhenværende direktør Per John Jensen har hjemme.

Stor overraskelse

Den tidligere direktør Per John Jensen, som blev
tvunget ud af de to storaktionærer Via Venture Partners og Vecata, er stærkt udtilfreds med, at Zoomio endte i en konkurs på trods af mange års store milliontilskud.

"Ja, Zoomio har fået mange penge gennem tiden, og hvis man ser på regnskabet fra 2010, så lykkedes det at vende udviklingen for så vidt som, at der var overskud på driften i både tredje og fjerde kvartal, så det er en overraskelse for mig, at Zoomio nu er gået konkurs," siger Per John Jensen.

Han har stadig mange penge investeret i selskabet og er "mindst lige så skuffet som de andre aktionærer over at ledelsen åbenbart ikke har kunnet drive virksomheden i den ånd og i det tempo, som der var i 2010".

Jeg er møgirriteret 
Du er nævnt i regnskabet som en af de aktionærer, der ejer mere end fem procent af aktierne.

"Ja nemlig, så jeg er - ja møgirriteret for at være helt ærlig over Zoomios konkurs," siger Per John Jensen, der kort før konkursen blev kontaktet og spurgt, om han var interesseret i at købe selskabet tilbage.

"Det tilbud kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg fik så adgang til forskellige økonomiske informationer og lignende, men det var svært for mig at overskue med så kort varsel. Især årsagen til, at selskabet ikke længere var i positiv fremgang, som det var i slutningen af 2010.

Med det store kundefrafald, som jeg har forstået, at der har været, og mindre nysalg, så er jeg bange for at vende tilbage til Zoomio. Den udvikling er ikke nem at vende, det har noget med momentum at gøre, så jeg sagde nej tak til det tilbud," siger Per John Jensen.

Han sagde derimod ja tak til at gå over til en konkurrerende virksomhed, som hedder eCircle.

"Jeg har haft eget selskab i en periode, hvor jeg på grund af en konkurrenceklausul ikke måtte lave andet. ECircle er Europas største inden for det samme som Zoomio laver, emarketing, sociale medier og den slags," siger Per John Jensen.

Han er hos eCircle chef for New Regions, som er Italien, Spanien, Benelux og Norden.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec