LibreOffice fylder ét år - sådan er det gået

Den åbne kontorpakke LibreOffice fejrer et års fødselsdag. Se her, hvordan det er gået med kontorpakken.

Artikel top billede

Læs også:
Ny gratis OpenOffice-kontorpakke får nyt navn

OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle

Derfor slipper Danmark for open source-panik

Den 28. september sidste år sagde en stor del af udviklerne bag den populære open source-kontorpakke OpenOffice farvel til Oracle, der var kommandocentralen bag udviklingen.

Alt for mange havde fået nok af Oracles hårde styring af projektet.

"Vi har gennem længere tid været bekymret over Oracles herredømme over projektet, der eksempelvis betyder, at udviklerne ikke engang ved, hvornår den næste version kommer på gaden," fortalte Leif Lodahl, der har arbejdet med OpenOffice i Danmark gennem mange år, for et år siden til Computerworld.

Udviklere strømmer til

Derfor oprettede man en helt ny gruppe til udvikling, kaldet The Document Foundation, og kontorpakken blev døbt LibreOffice.

Det brud viste sig allerede efter et halvt år at bære frugt.

Her havde gruppen nemlig etableret en fond på 100.000 euro - svarende til godt 750.000 kroner - og så var den første version af LibreOffice blevet frigivet.

Samtidig strømmede en ny bølge af udviklere til tasterne.

I april 2011 lukkede Oracle helt for den kommercielle udvikling af OpenOffice, hvilket banede vejen for et frit marked for LibreOffice.

Det har eksempelvis udmøntet sig i, at alle Linux-distributioner i dag anvender LibreOffice.

Det er dog ikke alle drømme, der er gået i opfyldelse endnu.

Organisationen er på plads

Det første år har i høj grad båret præg af rugbrødsarbejde i form af at bygge den ny organisation op.

"Vi har fået alt det praktiske som eksempelvis servere til download og samarbejde på plads. Desuden har vi brugt tiden på at skabe en organisation, hvor rammerne for samarbejdet er blevet defineret," fortæller Leif Lodahl.

"Det tager lang tid at få spillereglerne på plads i en gruppe, hvor folk har meget forskellige opfattelser af, hvordan tingene skal køres."

Han peger blandt andet på et helt basalt område i kontorpakken.

"Vi har haft en stor diskussion om, hvorvidt Microsofts dokumentformat (OOXML) skal understøttes i LibreOffice. Det skal det naturligvis, men vi er en uhomogen gruppe, og det tager tid at finde konsensus. Men det er lykkedes os," uddyber han.

Open source smuldrer omkring os

LibreOffice-folket regner med, at de har omkring 20 millioner brugere på verdensplan. Et tal, som man kun er delvist tilfreds med.

"Vi havde håbet på flere brugere. Udfordringen ligger i, at de store installationer ikke bare lige opgraderer. På skoler foregår det typisk i sommerferien. Vi regner med, at der på et tidspunkt kommer en bølge, men hvornår den kommer, ved vi ikke med sikkerhed," siger Leif Lodahl.

I landene omkring os er tilliden til de åbne kode-produkter begyndt at smuldre lidt.

I Tyskland har man fravalgt open source, og i Norge flygter flere kommuner fra OpenOffice og vælger i stedet Microsoft Office.

En tendens man endnu ikke har set i Danmark, primært fordi kommunerne er gode til at samarbejde om projekter.

"Det går faktisk ganske godt i Danmark, når vi sammenligner os med de øvrige lande. Det ser ud til at vi har grebet tingene fornuftigt an. Det danske nyhedsbrev er eksempelvis det mest populære af alle LibreOffice-nyhedsbreve," fortæller Leif Lodahl.

Læs også:
Ny gratis OpenOffice-kontorpakke får nyt navn

OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle

Derfor slipper Danmark for open source-panik

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S