Danske Microsoft-chefer rykker et skridt op

To af Microsofts danske topfolk rykker endnu et skridt op af rangstigen. Jens Moberg bliver ny chef for softwarefirmaet i Central- og Sydeuropa, mens den hidtidige danske landechef, Klaus Holse, får ansvaret for Norden og Irland. Der er endnu ikke sat navn på hans afløser.

De to danske Microsoft-topfolk Jens Moberg og Klaus Holse Andersen rykker nu endnu højere op i hierarkiet hos den amerikanske softwaregigant. Microsoft skal derfor igen ud at finde en ny chef for Danmark.

Jens Moberg, der hidtil har haft ansvaret for Norden og Irland, bliver fra 1. juli chef for Central- og Sydeuropa. Det område omfatter i Microsoft-terminologi Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Italien, Spanien og Portugal.

Klaus Holse Andersen forlader samtidig posten som landechef for Danmark og overtager Mobergs nuværende job. Dermed vil de begge få rang af vicedirektører for Europa, Mellemøsten og Afrika.

Den 40-årige Jens Moberg bliver boende med familien i Danmark, men kommer til at rejse meget rundt i sine nye lande. Deres forretningspraksis adskiller sig fra den danske, så han regner med at bruge tid på at sætte sig ind i tankegangen i landene.

Ifølge Moberg bliver en af de vigtigste opgaver dog ganske enkelt at undgå, at Microsoft hviler på laurbærrene.

- Man siger jo, at det kun er de paranoide, der overlever, som han udtrykker det.

Vækst skal fastholdes

Hans nye kollega i EMEA-inderkredsen, 42-årige Klaus Holse, overtager også et område, der allerede er velkørende.

- Udfordringen bliver at fortsætte den positive vækst og få skabt et større og bedre Microsoft i hele den nordiske region, siger Holse, der fysisk også bliver siddende i Hellerup.

Klaus Holse har tidligere haft en ledende stilling i Oracle og stået i spidsen for Internet Ventures Scandinavia. Han overtog i sin tid stillingen som chef for Microsoft i Danmark efter netop Jens Moberg. Så de er vant til at følges ad.

- Jens har jo været min chef, men nu bliver vi ligestillede. Vi har haft et godt samarbejde, og det kommer vi fortsat til at have, siger Klaus Holse.

De to danskere kommer begge til at referere til chefen for EMEA, Jean-Philippe Courtois.

Microsoft har nu frem til 1. juli til at finde en ny chef for selskabet i Norden. Det bliver først og fremmest Klaus Holses opgave. Han afviser dog at give et bud på, hvem der er oplagt til posten.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec