Se de bedste erhvervsfunktioner i Android 4.0

Android 4.0 Ice Cream Sandwich er primært målrettet forbrugerne, men en række funktioner vil du også sætte pris på som erhvervsbruger.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Tidligere på ugen offentliggjorde Google den seneste version, 4.0, af det populære mobilstyresystem Android, der har fået kodenavnet Ice Cream Sandwich. Samtidig blev lanceret en splinterny smartphone, der kører Android 4.0 navnlig Samsung Galaxy Nexus, der tidligere er blevet omtalt som Nexus Prime.

Android 4.0 Ice Cream Sandwich og Galaxy Nexus

Selvom Google egentligt sigter efter forbrugerne med Android 4.0, så indeholder den nye version af mobilstyresystemet en række nye funktioner, der kan være anvendelige for forretningsfolk og systemadministratorer. Den følgende liste gennemgår de otte mest bemærkelsesværdige erhvervsrelaterede funktioner i Android 4.0, som sandsynligvis i løbet af de kommende uger og måneder vil blive tilgængelig på en vifte af nye enheder udover Galaxy Nexus samt på visse eksisterende smartphones og tablet-pc'er via opdatering af systemsoftwaren.

1. Understøtter fuld enhedskryptering

Den seneste version af Android understøtter nu også fuld on-device datakryptering på telefoner, oplyser udvikler hos Google Dan Morrill, der arbejder på Android. Tidligere versioner af Android har kunnet forbinde til Microsoft Exchange-servere for at få adgang til blandt andet virksomheders e-mail, kalendere og kontakter, men kun hvis de Exchange-servere ikke krævede fyld kryptering af enheden. (Microsofts helt nye mobilstyresystem, Windows Phone 7.5 Mango, understøtter ikke fuld kryptering og af den grund har jeg for nylig vurderet systemet til ikke at være egnet til erhvervsbrug.)

Krypteringen i Android Ice Cream Sandwich betyder, at alle forretningsdata på brugernes enheder er ulæselige i de forkerte hænder, så informationerne er beskyttede, selvom smartphonen mistes eller bliver stjålet.

Googles seneste version af Android til tablet-pc'er, 3.0 Honeycomb, understøtter ifølge Morrill i forvejen fuld kryptering.

2. Forbedret indtaling af tekst

Androids stemmehåndtering er ifølge Google blevet en hel del mere "intelligent" i Ice Cream Sandwich. Nu fremkommer teksten på skærmen øjeblikkeligt, når man taler. Man trykker blot på skærmtastaturets mikrofon-tast og indtaler sin e-mail, sms eller hvad man ellers ønsker at indtale af tekst.

Forbedringerne af denne funktion bør gøre den til en langt mere realistisk valgmulighed for erhvervsbrugere.

3. Forbedret kopiering og indsætning

Copy/paste-funktionen i Android Ice Cream Sandwich har også fået en overhaling, påpeger TechCrunch. Det bør nu være væsentligt lettere at vælge, kopiere og indsætte indhold. Og man kan nu hoppe rundt mellem hele blokke af tekst. Erhvervsbrugere, som sender mange e-mail og anden kommunikation vil helt sikkert værdsætte denne forbedring.

4. Nye kalenderfunktioner

Kalenderen i Android Ice Cream Sandwich har fået en ny brugergrænseflade, som gør det lettere og mere intuitivt at navigere rundt i sin kalender. En ny funktion, hvor man kan knibe for at zoome ind på kalenderaftaler, gør det langt enklere at finde frem til den aftale, man leder efter.

5. Lås telefonen op med ansigtet

Google har ikke offentliggjort særlig mange detaljer om den nye funktion Face Unlock i Android Ice Cream Sandwich, som gør det muligt at låse sin smartphone op ved blot at pege kameraet på sit eget ansigt. Derfor står det endnu ikke klart, om Face Unlock opfylder erhvervslivets sikkerhedskrav, så den kan gøre det ud for brugen af kodeord.

6. Apps kan nu slås fra

Android Ice Cream Sandwich inkluderer en ny funktion, der gør brugerne i stand til at deaktivere praktisk talt enhver applikation heriblandt præinstallerede apps, der kan bruge systemressourcer og batteri, selvom man vælger aldrig at bruge dem.

Android 4.0 giver dig mulighed for at slå apps helt fra, så de kun starter, hvis du åbner dem, forklarer Morrill.

7. Android Beam bruger NFC til deling af data

Det er i Android Ice Cream Sandwich også hurtigere og lettere at dele kontaktinformationer, webadresser, kort og rutevejledninger, videoer og media takket være en ny near field communications-baseret funktion ved navn Android Beam. Så nu kan du øjeblikkeligt starte processen med at dele data ved blot at holde to NFC-udstyrede smartphones med Android 4.0 op mod hinanden.

8. Tag et screenshot

En helt ny funktion i Android Ice Cream Sandwich til at gemme et skærmdump, gør det let at gemme et øjebliksbillede af, hvad der vises på din telefons skærm. På Samsung Galaxy Nexus holder man blot tænd- og slukknappen og knappen for at skrue ned for lyden nede samtidig for at tage et screenshot. (Også Android 3.0 Honeycomb til tablet-pc'er har en indbygget funktion til at tage screenshot.)

Denne nye funktion gør det for eksempel let for erhvervsbrugere at dele billeder af websider. Man kan også med fordel benytte screenshots, taget af brugerne og sendt til it-afdelingen, til diagnosticering og løsning af tekniske problemer med brugernes smartphones.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter i Brabrand

    Midtjylland

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S