Skats trusler virker: Har før fået udleveret teledata

Skat har flere gange uden retskendelse modtaget oplysninger fra teleselskaber om konkrete borgere. Trusselsbreve fra Skat til selskaberne med krav om udlevering har virket.

Artikel top billede

"Der er flere, der har leveret."
 
Sådan siger afdelingschef hos Skat, Preben Buchholtz, om successen med de breve, hvori myndigheden kræver følsomme oplysninger om borgernes kommunikation udleveret uden dommerkendelse hos danske teleselskaber.
 
Dermed er der ifølge Skat tale om en ny problemstilling, når nogle teleselskaber ikke længere vil følge det krav, som Skat fremsætter i brevene til flere teleselskaber. 
 
Preben Buchholtz vurderer, at årsagen til at teleselskaberne er begyndt at stille spørgsmål kan skyldes, at Skat med projekt 'Money Transfer' pludselig har mange folk i gang med denne type skattesager. 

Du kan læse mere om Skats begrundelse for at kræve teleoplysningerne udleveret her.  

Har afleveret hidtil

Har I fået noget ud af teleselskaberne med de her breve?
 
"Jamen, det har vi. Der er flere, der har leveret. Men jeg kan konstatere, at de er begyndt at stille modspørgsmål. Skal vi nu levere i det her omfang? Om det er ressourcer eller hvad hensigten er, det ved jeg ikke," siger Preben Buchholtz.  
 
Han peger på, at en stigning i antallet af breve til teleselskaberne som følge af Skats fokus på blandt andet skattepligt i Danmark, kan have fået teleselskaberne til at blive modvillige. 
 
Ifølge Computerworlds oplysninger er det tidskrævende og dermed dyrt for teleselskaberne at samle de personfølsomme data om kunderne sammen i firmaernes bogføringsdata. 

Noget, som Skat i brevene fortæller teleselskaberne, at de har pligt til at udlevere, uden at få penge for arbejdet.      
 
Har teleselskaberne udleveret materiale, uden at I har givet dem en dommerkendelse?
 
"Ja. Indtil videre har der ikke været problemer. Men jeg har fået nogen respons fra medarbejdere, hvor teleselskabet ikke har villet efterkomme det," siger Preben Buchholtz. 
 
Teleoplysninger har afgjort skattesager
Han fortæller, at teleselskabernes modvilje betyder, at Skat nu vil gå i dialog med selskaberne på mere overordnet niveau.
 
"Vi må have en diskussion med deres juridiske afdeling," siger han.  
 
Han fortæller, at oplysninger fra teleselskaberne har været med til at afgøre skattesager, fordi Skat med viden om borgernes telefoni har kunnet bestemme borgernes såkaldte livsinteresse, og dermed om der skal betales skat i Danmark.
 
"Derfor er teleoplysninger relevante i forhold til at lave en ordentlig skatteligning," siger afdelingschefen. 
 
Spørger om teleoplysinger, når det giver mening
Hvor mange selskaber har I spurgt til fornyligt?
 
"Det har jeg ikke overblik over. Vi bruger det her som et af mange redskaber og henvender os til dem i konkrete enkeltsager. Vi kan henvende os til alle mulige ifølge skattekontrolloven. Og her har vi så rettet henvendelse til teleselskaberne, og der er så kommet nogle svar, hvor vi må tage en snak med teleselskabet, om vi kan blive enige om rækkevidden af skattekontrolloven," siger Preben Buchholtz. 
 
Han fortæller, at Skat dermed ser på hver enkelt sag og spørger teleselskaberne om oplysninger, når det giver mening.
 
"Men det er klart, at hvis vi massivt sætter ind mod det her (Operation Money Transfer), så er der nogle sager, hvor vi spørger teleselskaberne. Derfor kan det godt ske, at teleselskaberne føler, at det lige pludselig er mange sager," siger Preben Buchholtz. 

Bøder af ukendt størrelse

I brevene til teleselskaberne truer Skat med dagbøder, hvis firmaerne ikke makker ret og udleverer teleoplysningerne på de borgere, der spørges til.

Han forklarer, at der ikke er faste rammer for bøderne, og at det er lagt ind under dagbøde-institutionen. Det betyder, at bøden fastsættes i forhold til, hvem man er i dialog med. Derfor kan han ikke sige, hvor meget dagbøderne kan løbe op i.   
 
"Det har jeg slet ikke vurderet. Nu tager vi dialogen. Jeg går da ikke ud fra, at vi kommer ud i den situation. Den situation forholder jeg mig til, hvis den skulle opstå," siger afdelingschefen og understreger, at Skat meget gerne vil i dialog med branchen for at undgå at tage den samme diskussion i forskellige fora.
 
Siden har telebranchens interesseorganisation Telekommunikationsindustrien indvilget i at mødes med Skat om problemstillingen.

Brancheforeningen har samtidigt rådet teleselskaberne til at nægte at udlevere borgernes teleoplysninger uden en dommerkendelse.

Læs også:

TDC til Skat: Nej, I får ikke kundernes teleoplysninger.

Skat kræver dine teledata uden retskendelse.

Teleboss: Nægt at udlevere danskernes data til Skat.

Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata.

Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,