Hackere angriber omstridt gigant-fabrik

En hackergruppe har gennemført et hackerangreb mod produktionsgiganten Foxconn.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor sender hacktivister giganterne til tælling

Computerworld News Service: En gruppe hackere, der kalder sig SwaggSec, er trængt igennem sikkerheden hos Foxconn, der samler 40 procent af verdens elektroniske produkter til forbrugere.

Hackerne har stjålet data, som gruppen efterfølgende har offentliggjort på internettet - tilsyneladende alene for morskabens skyld.

De brugernavne og kodeord, der blev stjålet fra Foxconn, kan misbruges til at placere falske ordrer fra virksomhedens kunder, skriver hackerne i beskrivelsen af en torrent, der indeholder de stjålne data. Foxconn har i denne forbindelse lukket ned for sit services-site.

"Vi nyder at blotte stater og virksomheder, men en mere afgørende motivation er, at det er til stor morskab for os at kompromittere og ødelægge en infrastruktur," forklarer hackerne.

De stjålne og offentliggjorte data indeholder angiveligt kontaktoplysningerne til adskillige af Foxconns globale salgschefer samt brugernavne, IP-adresser, identifikationsnumre og en liste over virksomhedens e-mailbrugere og kunders køb.

Hvem er hacktivister?

SwaggSec ser ud til at have mere tilfælles med den ikke længere eksisterende hackergruppe LulzSec end med Anonymous.

SwaggSec påstår, at såkaldte hacktivister, der begrunder deres handlinger med højere sociale mål, har mere tilfælles med cyber-anarkister, end hacktivisterne selv bryder sig om.

"Vi ved, at der blandt jer, der hævder at være hacktivister, findes en undertrykt del, der nyder at spille en rolle i den anarkistiske begivenhed, som hacking af en infrastruktur er," skriver SwaggSec i deres meddelelse på Pastebin.

LulzSec hærgede sidste år med hacking 50 dage i træk, hvorefter gruppen opløstes tilsyneladende i et forsøg på at undgå at ende i søgelyset fra en intens politiefterforskning. Under denne hacker-bersærkergang brød de blandt andet ind på servere tilhørende Sony og det amerikanske tv-netværk Public Broadcasting Service, PBS.

Foxconn afviser at kommentere på angrebet.

For blot to uger siden offentliggjorde New York Times en længere kritisk artikel om arbejdernes forhold hos Foxconn.

SwaggSec gør dog et nummer ud af at fremhæve, at selvom gruppen er skuffet over forholdene hos Foxconn, så er dette ikke gruppens "motivation for at hacke virksomheder."

Der er tilsyneladende vedvarende problemer angående arbejdernes sikkerhed og psykiske helbred hos Foxconn. En række selvmord i 2010 tydede på, at arbejdsforholdene hos virksomheden er kummerlige. Sidste år omkom tre arbejdere i en eksplosion på en af virksomhedens fabrikker, mens 16 andre blev såret.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Derfor sender hacktivister giganterne til tælling

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job