Computerworld News Service: Da nogle få medlemmer af den politisk motiverede hackergruppe Anonymous for nylig fremsatte en idé om at angribe internettets centrale adressesystem, blev idéen hurtigt skudt ned af andre i gruppen.
At forsøge at skade internettet ved at angribe domænenavnesystemets servere ville være i modstrid med gruppens formål og spænde ben for dens virke, som jo foregår over internettet, påpegede andre af de såkaldte hacktivister.
Eksperter forsikrer imidlertid, at et angreb mod de rodservere, der leverer adresseinformation i forhold til toplevel-domæner, under alle omstændigheder vil være ekstremt vanskeligt at gennemføre på grund af systemets indbyggede redundans.
"Anonymous har forståelse for disse serveres styrke og ville aldrig have til hensigt at røre dem," siger et 23-årigt amerikansk medlem af Anonymous, der kalder sig Raven og som er aktiv på gruppens IRC-kanaler.
"Det samme gælder for elnettet," fremhæver han i et interview per e-mail.
Viser muskler
Anonymous bliver dog ved med at vise muskler, hvilket gør flere stater mere og mere nervøse.
For nylig har gruppen blandt andet stjålet millioner af e-mails fra den private efterretningsvirksomhed Stratfor Global Intelligence og optaget et telefonmøde mellem politimyndigheder fra Storbritannien og USA.
Direktøren for USA's National Security Agency, general Keith Alexander, har advaret Det Hvide Hus om, at Anonymous inden for et år eller to muligvis vil have kapacitet til at forårsage en begrænset strømafbrydelse, beskrives det i en artikel for nylig fra Wall Street Journal.
Det er vanskeligt at vurdere, hvad Anonymous har af motiver, da gruppen er sammensat af adskillige andre grupper af hackere og aktivister og er uden central ledelse, forklarer Joshua Corman, der er leder for sikkerhedsmæssige efterretninger hos Akamai Technologies, og som studerer gruppen.
Det er usandsynligt, at datakriminelle, der blot er ude efter at tjene penge, skulle gå efter at få internettet til at bryde sammen, da det ville være i strid med deres økonomiske interesser, påpeger Corman.
Men i Anonymous er der nogle "kaotiske aktører," som muligvis har en "virkelig grim karakter," frygter han.
"Når der ikke er nogen central ledelse, så er det lige meget, hvad de fleste ønsker eller gør; det er nok, at en enkelt person gør noget," advarer Corman.
Man mener, at kun en lille kerne af folkene i Anonymous har de tekniske kundskaber til at gennemføre så avancerede hackeroperationer.
Organiseret og sammen
Men ligesom andre græsrodsorganisationer finder gruppen styrke i masserne, der tilslutter sig dens formål, hvad enten det er ved at yde hjælp til elektroniske angreb eller ved deltagelse i fysiske protester iført de Guy Fawkes-masker, der er blevet ikoniske for Anonymous.
For eksempel opfordrede Anonymous sine støtter til at downloade et webbaseret værktøj i november 2010 til udførsel af distribuerede denial of service-angreb mod de finansvirksomheder, der nægtede at betjene whistleblower-sitet WikiLeaks.
Men dette værktøj blottede dog ifølge sikkerhedsanalytikere aktivisternes IP-adresser, hvilket betød, at de kunne spores af myndighederne.
"Der er faktisk kun nogle få personer i bevægelsen, der egentlig fortjener betegnelsen 'hacker'," siger forfatter og aktivist Barrett Brown, som arbejder tæt sammen med Anonymous og den tilknyttede gruppe AntiSec, og som har stiftet Project PM.
Selvom Anonymous kunne udvikle kundskaberne til at skade elværker inden for et års tid, så "tjener det ikke rigtigt vores formål" at angribe samfundets infrastruktur, siger Brown.
Der er også en anden stor ulempe ved Anonymous' decentraliserede struktur: Den blotter for angreb under falsk flag så at sige, hvor andre grupper af hackere kan angribe sådanne kritiske mål og derefter tørre det af på Anonymous med den hensigt at skjule angrebets egentlige ophav og formål.
Oversat af Thomas Bøndergaard
