Her er alle erhvervs-funktionerne i Windows 8

Med Windows 8 bliver det blandt andet muligt at køre images af virksomhedens desktoppe på medarbejderes private pc'er. Få overblikket her.

Artikel top billede

Læs også:

Windows 8: Få svar på de mest brændende spørgsmål

Windows 8 mod Mountain Lion: Det kæmper de om

Computerworld News Service: Windows 8 Enterprise bliver den eneste ud af de i alt tre pc-udgaver af Microsofts kommende styresystem, der udelukkende målrettes erhvervslivet.

Nu har selskabet fremlagt de funktioner, der får denne udgave til at skille sig ud.

Windows 8 Enterprise bliver kun tilgængelig for virksomheder, der har underskrevet en Software Assurance-aftale med Microsoft.

Det er et slags vedligeholdelsesabonnement, der giver en virksomhed mulighed for at opgradere til nye versioner af et specifikt produkt.

Software Assurance koster typisk fra 23 til 29 procent af licensen for et desktopprodukt for hvert år med dækning.

I et blogindlæg i onsdags fremlægger Erwin Visser, der er senior director for Windows, de funktioner, der kun bliver at finde i Windows 8 Enterprise, heriblandt den nye Windows to Go, som gør det muligt for it-afdelingen at brænde et image af en erhvervsdesktop, som derefter kan køre fra en USB-nøgle.

Sådan fungerer Windows to Go

Windows to Go, som Microsoft løftede sløret for i september, kan køres på pc'er eller andre enheder med Windows 7 eller Windows 8.

Microsoft beskriver denne funktion som en sikker måde for fjern-medarbejdere at få adgang til virksomhedens ressourcer via personlige eller delte enheder.

Det er også en mulig løsning på det problem, at folk i kraft af den såkaldte bring your own device-tendens i stigende grad forbinder til virksomhedens netværk via deres private maskiner, som måske er mindre sikre og har en større risiko for at være inficerede med malware.

Sidste efterår afviste Microsoft at oplyse, om Windows to Go ville blive en særligt forretningsorienteret funktion, og om den ville koste ekstra.

Men nu forklarer Visser, at Windows to Go og adskillige andre af de funktioner, han fremlægger i blogindlægget, "kun bliver tilgængelige for Windows 8 Enterprise-kunder."

Hvad koster det?

Han forklarer også, at der er behov for at tegne, hvad han kalder "en ny companion device-licens," hvis medarbejdere tager private enheder med arbejde for at bruge dem ved hjælp af Windows to Go.

Microsoft har endnu ikke fastsat prisen på denne companion device-licens, oplyser Paul DeGroot, der er stifter af Pica Communications og ekspert i at dechifrere Microsofts komplekse og ofte svært gennemskuelige licensregler.

Flere nye funktioner

Af andre funktioner, der kun bliver tilgængelige i Windows 8 Enterprise, beskriver Visser for eksempel DirectAccess.

Den funktion gør det muligt for medarbejdere at få adgang til virksomhedens ressourcer uden brug af virtuelt privat netværk (VPN), samt muligheden for lokal udrulning af virksomhedens egne Metro-apps.

Dermed får administratorerne bedre kontrol over, hvad der foregår på medarbejdernes enheder, ligesom det også fjerner behovet for at forbinde til den forbrugerorienterede Windows Store.

Adskillige af de funktioner, som beskrives af Visser, heriblandt DirectAccess, AppLocker og BranchCache, er ikke nye men blot opdaterede versioner til Windows 8.

Windows 8 Pro

Flere funktioner, der tidligere kun var tilgængelige i erhvervsudgaver af Windows, vil nu blive del af Windows 8 Pro.

Det drejer sig blandt andet om BitLocker og BitLocker to Go, der giver mulighed for fuld diskkryptering.

Windows 8 Enterprise er grundlæggende Windows 8 Pro med tilføjelsen af adskillige eksklusive funktioner særligt målrettet it-miljøet i store virksomheder.

Windows 8 Pro er en mere funktionsrig udgave af den almindelige forbrugerudgave, som ganske enkelt kommer til at hedde Windows 8.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Windows 8: Få svar på de mest brændende spørgsmål

Windows 8 mod Mountain Lion: Det kæmper de om

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job