Amsterdam: Der er ingen vej uden om: Datamængderne vokser, og det må alle virksomheder forholde sig til.
Udfordringen er reelt ikke mængderne af data, men mere hvad de kan bruges til og hvordan.
Det var temaet for den amerikanske business intelligenceudvikler, SAS Institutes, store PBLS-konference, Premium Business Leadership Series, der samlede flere end 700 mennesker fra hele verden.
Denne gang fandt konferencen sted i Amsterdam, hvor SAS Institute officielt lancerede sin nye produktserie, SAS High-Performance Analytics, en serie produkter, der kan håndtere Big Data.
Fra hovedsædet i North Carolina var stifteren af SAS Institute fløjet ind. Jim Goodnight er stadig CEO for den virksomhed, han sammen med fire andre stiftede i 1976. Og han er ikke amerikansk CEO, som man kender dem flest.
Han kommer ikke løbende ind på scenen, som nogle måske husker Microsofts Steve Ballmer ved en præsentation i 2006, dengang han hoppede begejstret rundt og sluttede med at skrige og græde foran sit store publikum.
Sådan ser det ud
69-årige Jim Goodnight holder sin keynote på et helt andet niveau.
Ingen strategitaler og retorik om visioner og hans virksomheds betydning for teknologiens udvikling og verdensfreden som sådan. Nej, han vælger simpelthen at demonstrere, hvordan et af SAS-produkterne virker.
Den fremmødte verdenspresse kunne således følge musens bevægelser på storskærmen, da han efter et kort goddag og velkommen loggede på og gik i gang.
Hvordan ser udviklingen inden for et bestemt segment i virksomheden ud lige nu? Jim Goodnight klikkede og lavede forespørgsler. Det ser simpelt ud. Hvad vil du vide? Vælg her, drag and drop, og systemet genererer øjeblikkeligt kurver og grafer som svar. Enorme mængder data hentes og behandles på sekunder.
Alt dette er muligt, fordi SAS Institute har udviklet software og metoder, så det kan lade sig gøre. Og det er muligt, fordi maskinkraften i dag er så stor, at det kan overvælde selv en CEO for et 12.000 mand stort globalt teknologifirma.
CEO'ens yndlingskonfiguration
Jim Goodnight har også en yndlingsserverkonfiguration, som han med billeder byggede på storskærmen foran de fremmødte pressefolk, som muligvis havde ventet at høre noget andet fra den aldrende CEO, end hvordan en blade-server er bestykket.
Jim Goodnight forklarede pædagogisk ved hjælp af en eksploderet tegning, hvad der egentlig er inde i en blade-server. Her er de to Intel-chips. De er hver 100 watt og udvikler en del varme. Så her er køleenhederne.
"Der er seks kerner i hver chip, så en enkelt blade-server har 12 kerner. Og for at gøre det hele endnu bedre, har de hypertreading, der kan køre to processorer på samme kerne på samme tid. Og hver af dem leverer tre milliarder instruktioner per sekund. De er meget hurtige," sagde Jim Goodnight.
Så skal der noget hukommelse til.
"Vi foretrækker at købe vores blades med 96 GB. De kan også fås med 192 GB, men 96 er nok og prisen er bedre," forklarede den prisbevidste SAS-leder.
Alt i alt giver det 1,2 TB per blade.
"Sæt dem sammen i et rack. 48 blades. Det er min yndlingsopstilling. 1.152 processorer, 4,6 TB memory, 57,6 TB disk."
Teknologien fascinerer helt tydeligt Jim Goodnight, som kan se sin matematik blive brugt på helt nye måder, fordi maskinerne idag tillader det.
Talegenkendelse i Danmark
Det har ikke været svært for SAS at finde positive kundehistorier til sin PBLS-konference om, hvordan virksomhedens software hjælper med håndteringen af Big Data.
For eksempel er en amerikansk detailhandelskæde afhængig af at kunne prissætte varer forskelligt i alle deres varehuse, flere end 270 millioner priser på varer, hver uge. Det tog tidligere 30 timer at lave den beregning. Med SAS nye højtydende analysesystem tager det to timer.
Også de danske brugervirksomheder var pænt repræsenteret på konferencen, og et par af dem gav præsentationer, der fortakte, hvordan de bruger SAS-løsninger til at holde styr på sagerne.
Blandt andet Sygehus Lillebælt, hvor CIO Kenneth Seerup Jørgensen berettede, at lægerne bruger talegenkendelse, når de rapporterer til EPJ-systemet.
Sygehus Lillebælt er et samarbejde mellem fem sygehuse i det sydlige Danmark, med 4.500 ansatte, 700 senge og et budget 3,5 milliarder kroner.
"I Holland diskuterer de stadig, om det er ok at have patientdata liggende elektronisk. Det kom noget bag på mig," fortalte Kenneth Seerup Jørgensen.
Bruger I talegenkendelse?
Det kom til gengæld bag på flere af konferencedeltagerne, at man bruger talegenkendelse i sygehusvæsnet i Danmark.
Kenneth Seerup Jørgensen måtte forklare, at det da også krævede lidt overtalelse i starten, da nogle læger ikke umiddelbart var tilbøjelige til at ville droppe deres sekretær. Men talegenkendelsen sikrer, at viden overføres hurtigere fra behandler til behandler.
For at få talegenkendelsen til at fungere, har Sygehus Lillebælt opbygget en database med fagudtryk, så systemet kan finde mønstre i det, der siges.
"Systemet er trænet i hospitalssprog," sagde CIO'en, som kalder sit sygehus for faktabaseret. Data analyseres i realtid, og man træffer ikke beslutninger på antagelser.
"Hvad skal vi også bruge rapporter til, der er seks måneder gamle? Hvis vi kun har dem, kommer man jo netop til at diskutere, hvad der har ændret sig i den mellemliggende periode," sagde Kenneth Seerup Jørgensen.
Data trækkes direkte fra produktionssystemerne, og der laves analyser på samtlige patientdata.
"Før i tiden kunne vi kun lave tilfældig udvælgelse på en procent af vores patientdata. I dag analyserer vi på samtlige patientdata."
