Telefirmaer skal tvinges til nødløsning efter Skyline-krak

Teleselskaberne skal levere en nødløsning her og nu til de nødstedte Skyline-kunder. Ellers får det konsekvenser, truer S-ordfører.

Artikel top billede

Skandalen i kølvandet på det konkursramte Skyline tager til i takt med, at lukningen af tusindvis af forbindelser nærmer sig.

Nu truer S-ordfører Trine Bramsen telebranchen med forsyningspligt, hvis selskaberne ikke tager sig af de omkring 40.000 berørte kunder. 

Ordføreren understreger indledningsvist, at alle i landet har ret til adgang til en ordentlig internet-forbindelse.

"I et moderne samfund skal det bare være sådan," siger hun.

Vil presse teleselskaber

Vil I fra regeringens side gå ind og garantere Skyline-kunder, at de kan få samme hastighed til samme pris?

"Det kan vi ikke garantere under de nuværende regler, så skulle vi have statsstyret internet, og det ligger ikke i vores planer. Men det, vi kan gøre, er at lægge pres på teleselskaberne."

"For vi har jo internet og telefoni på markedsbaserede vilkår. Og viser det sig, at teleselskaberne ikke prismæssigt og kvalitetsmæssigt lever op til det, man kan forvente - det vil sige en net-adgang hvor man på fornuftige vilkår kan komme i forbindelse med omverdenen - så må vi ind og ændre det her fra politisk hold."

Bøde for elselskabs bredbånds-eventyr

Hvordan kan det egentlig være, at det er teleselskaber, der lidt groft sagt skal bøde for et elselskabs hjerneblødning. Det er jo et elselskab, der står bag Skyline?

"Det handler jo om, at vi har internet og telefoni på markedsbaserede vilkår. Og så længe vi har det, er det gynger og karrusel-logik, der hersker."

"Når el og teleselskaberne siger, at de gerne vil have det på de her vilkår, så må de også vise, at de er ansvarlige og kan dække hele Danmark på de præmisser."

Der har jo også været MidtVest Bredbånd, der kollapsede. Og det var også et elselskab der stod bag. Burde elselskaber holde sig væk fra bredbåndsmarkedet?

"Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men de her sager tyder i hvert fald på, at de har svært ved at gøre det rentabelt."

"Og hvis man ikke kan drive en rentabel virksomhed, så må man jo nøje overveje, om man vil drive en virksomhed."

Hjælpe kunder nu - eller smag på forsyningspligt

Nu er der så møde med telefirmaerne. Hvad er jeres krav?

"De må gå ind og dække de kunder, der kommer i klemme. Det har vi en forventning om sker. Og sker det ikke, så må vi ind og diskutere, om vi har de rigtige præmisser at drive telefoni og internet på i Danmark."

"Så må vi simpelthen ind og se på teleforliget og det ved jeg, der er interesse for hele vejen rundt."

"Hvis det ikke lykkes at få teleselskaberne med, så må vi overveje at indføre forsyningspligt. Ligesom vi har på fastnet-telefoni."

"Det må være alternativet, hvis ikke teleselskaberne ikke selv tager ansvar."

Nødløsning med det samme

Hvad er tidshorisonten? For Erhvervstyrelsen taler om, at en ny auktion måske ligger halvandet år ude i fremtiden?

Ingen skal stå uden internet, så vi regner med en nødløsning med det samme.

Læs også:

Minister indkalder til krisemøde om Skyline-kunder.

Skyline-rod: Bredbånds-løsning kan tage flere år.

Efter brok: Minister hives ind i Skyline-konkurs.

Underleverandør blokerer for salg af Skyline.

Landmænd låst fast til konkursramt bredbånds-firma.

Konkursramt it-firma lukker alle kunders bredbånd.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S