Læs også:
Dansk internetovervågning under pres
Revision af logningsbekendtgørelse reddet i 12. time
Hvordan kan man sikre, at det er slut med at kunne købe anonyme taletidskort og kunne logge på trådløse netværk uden at give sig til kende?
Det skulle en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet PET have svaret regeringen på senest i foråret.
Men rapporten fra arbejdsgruppen er forsinket. Derfor fortsætter arbejdet, der foreløbig har taget tre år, på ubestemt tid.
TOR og VPN driller arbejdsgruppe
Når det tager så lang tid, skyldes det ifølge justitsminsteriet, der varetager arbejdsgruppens sekretariatsfunktion, at arbejdsgruppen står overfor svære tekniske overvejelser som følge af den generelle tekniske udvikling.
Ifølge Justitsminsteriet er det eksempelvis muligheden for at bruge TOR-netværket (The Onion Router) eller udenlandske VPN-forbindelser, der primært benyttes til at omgå geo-bokering af tv tjenester på nettet, som arbejdsgruppen kigger på.
Disse teknologier gør det nemlig muligt at omgå en eventuel id-registrering på de åbne trådløse netværk.
Arbejdsgruppen afleverede sidste år to notater om henholdsvis taletidskort og åbne trådløse netværk, som blev diskuteret med telebranchen
Selvom arbejsgruppen ifølge ministeriet er langt i sine overvejelser, er arbejdsgruppen altså i øjeblikket ikke færdige, ligesom det er uvidst, hvornår de vil ske.
Ifølge Justitsminsteriet forsøger den tværminsterielle arbejdsgruppe i overvejelserne at opnå en balance mellem at få afsluttet spørgsmålet, men også sikre, at der er taget højde for alle teknologiske udfordringer, der er lige nu.
Overvejelserne om, hvorvidt uregistrerede taletidskort og åbne hotspots fortsat skal være tilladt at bruge anonymt for danskerne, stammer helt tilbage fra 2005.
Disse spørgsmål var med på en lang liste af antiterror-tiltag, som blev gennemført som følge af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.
Imidlertid blev en række af forslagene ikke dengang gennemført.
Droppet indtil kraftig stigning
Regeringen besluttede derefter at undersøge mulighederne nøjere, og et udvalg anbefalede året efter at droppe planerne.
Men i 2009 blev tankerne om at komme uregistrerede taletidskort og åbne hotspots til livs, hevet ned fra hylden.
Det skyldes, at politi og efterretningstjenester oplevede en massiv stigning i brugen af disse uregistrerede platforme for kommunikation hos folk, de to myndigheder har i søgelyset for alskens kriminalitet.
Derfor nedsatte regeringen samme år en såkaldt hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skulle aflevere sine overvejelser senest sommeren 2010.
Det er denne hurtigtarbejdene arbejdsgruppe, der i dag, to år efter deadline, altså stadig ikke er færdig med at overveje fremtiden for uregistreret adgang til internettet via hotspots og for taletidskortene.
Folketingets politikere berørte senest arbejdsgruppens arbejde i maj, da de op til en høring om revision af logningsbekendtgørelsen, der var ledsaget af heftig debat, spurgte til arbejsgruppens opgaveformulering.
Her afslørede Justitsministeriet iøvrigt, at politiet ikke benytter de udskældte sessionslogninger til noget som helst.
Læs også:
Revision af logningsbekendtgørelse reddet i 12. time
