Magtfuld styrelse griber ind over for TDC

Styrelse tager nye instrumenter i brug for at dæmme op for konkurrence-problemer skabt af TDC.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også: Sådan reagerer TDC på indgreb mod selskabet.

Mens konkurrenter i flere år har råbt højt om, at TDC's markedsdominans er skadelig for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, er der nu et nyt instrument på vej fra Erhvervsstyrelsen, som tidligere har erkendt, at TDC's dominerende stilling skaber konkurrenceproblemer.

Som følge af en netop afsluttet analyse af bredbåndsmarkedet, har Erhvervsstyrelsen for første gang valgt at sætte TDC under såkaldt overvågning for prisklemmer.

Med andre ord er TDC, der som eneejer af kobbernettet både en engrosleverandør og konkurrent til de andre teleselskaber, blevet pålagt en forpligtelse om ikke at starte prisklemmer.

Konkurrenceproblemer

"Vi har fundet forskellige konkurrenceproblemer på det danske marked, og dem forsøger vi at kompensere for ved en række tiltag. En af konklusionerne er, at det kan være svært for TDC's konkurrenter at tjene penge på bredbåndsmarkedet," fortæller kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Helle Bøjen Larsen.

"Med vores nye tiltag vil vi sikre, at TDC ikke presser marginen mellem engrosprisen og forbrugerprisen, så der er plads til, at der kan tjenes penge på markedet."

Hun tilføjer, at det er afgørende om en eventuel prisklemme er startet af TDC

"TDC har selvfølgelig lov til at møde konkurrencen på markedet," siger hun.

Se hvordan TDC reagerer på Erhvervsstyrelsens planer her.

Sådan skal TDC's holdes tilbage

Tiltaget vedrører kun de kobberbaserede bredbåndsprodukter.

Det fungerer ved, at Erhvervsstyrelsen enten af eget initiativ følger med i prisudviklingen eller efter henvendelse fra konkurrenter går ind og kigger på et produkt, hvis der er mistanke om en prisklemme startet af TDC.

"I så fald vil vi pålægge TDC enten at sænke engrosprisen eller hæve detailprisen, og tanken er, at det skal gå meget hurtigt. Ellers taber effekten sig," lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Hun kan ikke komme nærmere ind på, hvor hurtig indgriben konkurrenterne kan forvente.

Udover denne overvågning af enkelte produkter, der træder i kraft den 16. september, vil der også blive foretaget en overordnet vurdering af hele markedet over et år.

Men det kræver omsætningstal fra et år fra TDC og starter derfor først i 2014.

Selv om kritikken af TDCs dominerende stilling ikke er ny, afviser Helle Bøjen Larsen, at Erhvervsstyrelsen har sovet i timen i forhold til at sikre en god konkurrencesituation.

"Det synes jeg ikke. Vi har løbende reguleret bredbåndsmarkedet siden liberaliseringen med de instrumenter, der har været i lovgivningen. Der ligger en lang proces forud for det nye tiltag, som er meget indgribende overfor TDC. Derfor er det også nødvendigt at gøre sit forarbejde ordentligt."

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S