Virus sender 600 pc'er til tælling i dansk kommune

600 maskiner er bukket under for et virusangreb i en dansk kommune. It-chefen og hans folk arbejder nu på højtryk.

Artikel top billede

I Gentofte nord for København er kommunen ramt af en virus.

Læs også:

Den uge Frederiksberg mistede sit netværk

Er din virksomhed også pivåben for super-virus?

Sådan redder du en computer hærget af virus

Gentofte kommune har store problemer med computerne i netværket.

600 maskiner er nemlig blevet ramt af en virusinfektion, der giver store problemer for dele af kommunens ansatte.

Det fortæller Henrik Pedersen, der er udviklings- og it-chef i Gentofte kommune.

"Vi har en virus og har haft det i et par dage. Den er ved at være under kontrol, men det tager naturligvis lidt tid at få ryddet op."

Virussen, der hedder w32/Xpaj og angriber exe-filer, har ramt dele af netværket, herunder 600 pc'er.

"De maskiner, der er ramt, har fået en begrænset funktionalitet," siger Henrik Pedersen og fortsætter:

"Virussen har ikke ramt tjenester som borgerservices, og problemerne har heller ikke ramt personfølsomme data eller lignende. Vores forretningskritiske systemer kører."

Oprydning trækker tænder ud

De ansatte i kommunen har mærket problemerne på egen krop, blandt andet ved manglende adgang til netværket eller manglende login-mulighed.

"Det er blandt andet i forbindelse med oprydningen, at vi er blevet nødt til at lukke netværksdrev. Som bruger af systemet vil det opleves som manglende adgang til data og netværk, men det er ikke sådan, at hele forretningsområder er lagt ned," lyder det fra Henrik Pedersen.

Hvordan er det sket?

"Der er kommet en virus ind, som angriber 32-bit-systemer. Det er faktisk lidt ironisk, at det sker samtidig med, vi er midt i en udskiftning af vores 32-bit-maskiner."

Hvordan er virussen kommet ind på maskinerne?

"Den er ikke blevet fanget af vores virusskjold og har derved spredt sig. Mere præcist kan vi ikke fortælle om det på nuværende tidspunkt."

Med 600 inficerede maskiner ud af 3.500 står den på hovedrengøring i it-afdelingen.

"Vi er i fuld gang med at rense de servere, der er ramt, for herefter at åbne for systemerne lidt ad gangen. Men det er en tidskrævende proces, hvor der skal skannes rigtig mange gange. Vi forventer at være færdige i løbet af denne uge."

Kommer der til at ske ændringer med sikkerheden i kommunen efter denne oplevelse?

"Det er klart. Lige i øjeblikket koncentrerer vi os om at komme på benene igen, men herefter kommer vi til at se på, om der er ting, der skal gøres anderledes."

"Der kommer en evaluering af forløbet, når vi er i fuld drift igen," siger udviklings- og it-chefen.

Læs også:

Den uge Frederiksberg mistede sit netværk

Er din virksomhed også pivåben for super-virus?

Sådan redder du en computer hærget af virus

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S