Han vil velsagtens blive husket som en af vor tids største danske erhvervsledere.
Hr. Møller har stået i spidsen for A.P. Møller - Mærsk i en historisk periode, hvor den digitale udvikling eksploderede.
Faktisk havde den nu forhenværende topchef da også fingrene nede i indtil flere it-projektet.
Alligevel skal man bruge lup på at finde it-bedrifter i de fem siders hyldest af virksomhedslederen, der bringes i det netop aflagte regnskab.
Et sted nævnes Maersk Data dog.
Hr. Møllers idé om Maersk Data
Men skulle nogle have glemt erhvervsmandens fingeraftryk på den digitale side, så remses her lidt fakta op.
Maersk Data blev ganske rigtigt født Hr. Møllers sekratariat.
Her havde en person "dataudvikling som sin særlige arbejdsopgave."
Han forlod sekretariatet for at koncentrere sig det.
"Det blev siden til det store Mærsk Data," siger tidligere skibsreder Bjarne Hansen i bogen Myten Møller.
Mærsk Data skulle groft sagt levere it til organisationen, frem for at dette skulle købes udefra.
Mærsk Mc-Kinney Møller var dog på ingen måde it-fantiker, men vidste, at tilpasning til det nye er nødvendigt.
"At ændre et organisationsapparat er ofte svært. Mennesket kan godt lide det tilvante. Men det er nødvendigt at finde nye, bedre, mere lønnende, men samtidig billigere veje og metoder, og det er spændende at medvirke hertil," har Mærsk Mc-Kinney Møller udtalt i bogen 'Den der har evnen' om det fortsatte behov for at effektivisere forretningsgangene i rederiet.
Èn af verdens it-virksomheder
Det var vennen fra USA, Tom Watson, som Mc-Kinney Møller kendte fra et ophold i landet i sine unge dage, der inviterede Mærsk Mc-Kinney Møller med i bestyrelsen hos IBM, som den første udlænding nogensinde.
IBM beskæftigede ved skibsrederens indtrædelse i bestyrelsen i 1970 260.000 mennesker og omsatte for 54 milliarder kroner årligt.
Mærsk Mc-Kinney Møller fortsatte som medlem af bestyrelsen frem til 1984, hvor han faldt for aldersgrænsen.
Dog fortsatte han i IBM's rådgivende bestyrelse, ‘The Advisory Board', der bestod af tidligere topchefer hos IBM. Her sad han helt frem til 1993.
Ifølge kilder fra den var Mærsk Mc-Kinney Møller respekteret i IBM's bestyrelse.
"Mærsk talte ikke så meget ved vore bestyrelsesmøder, men når han tog ordet med den lidt undskyldende bemærkning, 'jeg ved ikke så meget om det', blev der virkelig lyttet. For det, han satte spørgsmålstegn ved, var jo lige præcis det, det hele drejede sig om. Det var især den forretningsmæssige side af en sag, som Mærsk var så blændende til at analysere," udtalte Thomas Watson Jr. ifølge et interview i Børsen i 1986.
Digital omhu svigtede
Mærsk-koncernen har ligesom som mange andre virksomheder også haft sine egne it-skandaler, hvor tingene slet ikke fungerede og hvor teknologien drillede forretningen.
Imidlertid spillede også fusionen mellem Maersk Line og en opkøbt virksomhed ind på problemernes størrelse.
En ekspert vurderede at it-problemerne kostede koncernen 1,5 milliarder kroner. Ligesom problemerne gav genlyd på ledelsesgangene på Esplanaden.
Det kan du læse meget mere om her.
It-sporet blev solgt fra
Maersk Data blev forinden solgt fra til IBM og i dag er fokus i langt højere grad på olie og tilhørende kerneforretninger hos den stolte rederi-koncern.
Men tilbage står, at A.P. Møller - Mærsk-koncernen, der også tæller Dansk Supermarked, har øget sin omsætning og overskud - på trods af dyre it-svigt - i en historisk periode, hvor den teknologiske udvikling samtidig har krævet, at man som minimum fulgte med it-udviklingen, ellers ville konkurrenter overhale med 120 kilometer i timen.
Det har Hr. Møller ikke tilladt.
Retfærdighedsvis skal det da også nævnes, at Hr. Møllers datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i hendes skrift i det aflagte regnskab på et lidt mere overordnet plan berører erhvervsmandens forståelse for nødvendigheden af at følge med udviklingen.
"He also understood the need to keep focussing on new areas," skriver hun.
A.P. Møller - Mærsk-koncernen havde i 2009 et it-budget på over fem milliarder kroner.
