Amerikanernes klagesang over fodbold er efterhånden en velkendt melodi. Hvorfor er målene så små? Hvorfor er der ikke mere tempo i boldspillet? Hvorfor er der så lidt fysisk kontakt mellem spillerne?
Der findes mange forklaringer på, hvorfor fodbold ikke har vundet større indpas i guds eget land, og selvom ovenstående næppe fortæller hele sandheden, er der noget om snakken, når de siger, at fodbold, en gang imellem, kan virke lidt trægt.
Hånden på hjertet; hvor mange mener i deres seriøse alvor, at en defensivt spillet 0-0-kamp kan være oprigtig spændende?
Men nu skal det ikke blive til en diskussion om, hvorvidt fodbold er kedeligt eller ej. Jeg elsker fodbold, det er der også mange amerikanere, der gør, men hvorfor ikke lege med fantasien om en hurtigere og mere eksplosiv variant?
Det har det amerikanske udviklerhus Psyonix i hvert fald gjort, og ud er kommet en af årets største spiloverraskelser. Rocket League hedder deres bud på et fremtidens fodbold, der ikke spilles i et par fodboldstøvler, men bag rattet på små, hidsige raketbiler.
Man spiller tre mod tre, på to mål og med én stor gummibold, der stødes rundt i en fuldstændig indesluttet arena, lidt ligesom de fodboldbure af metal, man ser rundt omkring i det danske bybillede.
Derfra og de næste fem minutter går en vanvittig jagt på at score mål. Akkurat som vi kender fra virkelighedens fodbold skal der dribles, afleveres og skydes på mål, hvis man vil trække sig sejrrigt ud af kampen.
Den store forskel er bare, at det i Rocket League foregår i et tempo, som blev der kørt Formel 1, og at luftspillet får helt nye dimensioner takket være de på bagsiden af kofangeren monterede raketmotorer, der gør det muligt at skyde sin bil op i luften.
I starten er det ganske svært, og alene det at ramme bolden kan virke vanskeligt, men langsomt, som man får styr over bilen, begynder det at give mening. Det første mål er en vidunderlig følelse at score, og 10 timer senere føler man sig som en sand fodboldgud, når indlæg til holdkammerater, og hovedstød fra 20 meters højde er blevet en vanesag.
Rocket League er et af de spil, der kræver en solid tidsinvestering, hvis man vil gøre sig bemærket, men når man først dertil, hvor man kan score mål på saksespark og lave en-to-afleveringer med en medspiller, belønner det mange gange igen.
Dermed ikke sagt at Rocket League kun er for dem med (for) meget fritid på hånden. Blandt venner på samme niveau er det en fest, også selvom man kæmper om, hvem der kan lave færrest fejl snarere end hvem der kan skyde de flotteste mål. Akkurat som når den står på bold med drengene i parken, altså i virkeligheden.
Det er resultatet af en sjælden dyb spilmekanik, der sikrer Rocket League sit fængende gameplay. Selvom reglerne og de forskellige bevægesæt er helt enkle, kræver de finesse og træning at mestre.
Rocket Leagues svar på Messi og Ronaldo dyster allerede i internationale turneringer, hvor de spiller på et niveau, man knap troede muligt. Man kan drømme om at nå samme niveau eller tumle rundt på begynderniveau med ligesindede, det er underholdende uanset hvad.
Og det er kun begyndelsen for Rocket League, der gerne vil og kommer til at positionere sig som en af de helt store spillere på esports-scenen. Det er nemt at gå til, men svært at mestre, og så er det sjovt også at kigge på, akkurat som virkelighedens fodbold, bare en tand hurtigere og mere hektisk.
Hvis ikke det er et pletskud, så ved jeg ikke, hvad er.
Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften
