Remix OS er styresystemet, der bringer Android til Mac og pc - gratis

Nu lanceres operativsystemet, som gør det muligt, at køre Android på både Mac og pc. Det koster ikke en krone, og det ser ganske spændende ud. Se systemet her.

Artikel top billede

Foto: Jide Technology.

Fra og med 12. januar findes der en Android-variant, der hedder Remix OS 2.0.

Fra denne dato kan koden hentes helt gratis, og den kan bruges til at køre Android på din Mac eller pc.

Lignende systemer har tidligere været i rotation på nettet, men denne gang ligner herligheden mere det kendte skrivebordsmiljø, som vi har vænnet os til på computerskærmen gennem mange herrens år.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Forskellen er, at de tidligere udgaver har kørt Googles platform inden for det eksisterende styresystem, hvilket har givet den samme oplevelse som på en tablet.

Remix erstatter i stedet Windows eller OS X, skriver websiden cultofandroid.

Når du åbner en app, vil den eksempelvis ikke overtage hele skærmen, men den vil åbnes i et nyt vindue, præcis, som man kender det fra et hvilken som helst computerprogram.

Det betyder, at du kan anvende flere Android-apps på samme tid.

Operativsystemet behøver ikke sin egen diskplads på maskinen, men kan hentes ned på en USB 3.0-nøgle på otte gigabyte.

Herfra kan man så afvikle koden på langt de fleste maskiner, som har en Intel eller AMD-processor.

Du kan således bare have systemet liggende på nøgler, transportere den med dig rundt og plugge den i den ønskede maskine.

Enorm interesse

Det er dog også muligt, at købe en mini-pc, en Remix Mini, hvor operativsystemet allerede er indbygget.

Den koster omkring en plovmand.

I dag bygger Remix 2.0 på Android Lollipop, men en opdatering til Marshmallow er i fuld gang.

Programmet er udviklet af en trio af ex-Googlefolk fra firmaet Jide, der gennem Kickstarter bad om støtte for 50.000 dollar forrige sommer.

Det endte med, at der blev sat 1,6 millioner dollar ind på kontoen efter en måned.

Interessen for projektet var med andre ord enorm.

Du kan læse mere her eller se videoen herunder.

Læs også:
Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S