Apple skruer ned for iPhone-produktionen. Efterårets iPhone sælger ikke som forventet

Apples nye trio af iPhones sælger ikke som forventet. Særligt den mere prisvenlige iPhone Xr skuffer.

Artikel top billede

Det er særligt den mere prisvenlige og kulørte iPhone Xr som ikke sælger som den skal.

Apple er i færd med at nedjustere produktionen af deres tre nye iPhones fra efteråret, iPhone Xs, Xs Max og Xr. Det skriver Cnet.

Efter telefonernes offentliggørelse i september, er de tre modeller ikke blevet taget så godt imod af forbrugerne, som markedsanalytikerne har forventet det.

Med det svigtende salg, sås der nu tvivl om, hvorvidt Apple kan møde forventningerne til det traditionelt stærke fjerde kvartal.

Apples nedjusteringer får følger for selskabets underleverandører, som også møder store udfordringer skriver the Wall Street Journal.

Selskaber som Qorvo, Lumentum Holdings og Japan Display, måtte forrige nedjustere deres kommende indtjening drastisk, lyder det. For de virksomheder udgør Apples ordrer alene mellem en tredjedel og halvdelen af omsætningen.

Det er særligt Apples mere prisvenlige model, iPhone Xr, der synes at have skuffet salgsmæssigt. Tidligere meldinger pegede på, at Apple sløjfede et planlagt boost i produktionen.

Apple har tidligere på måneden meddelt, at selskabet fremover ikke vil oplyse oplysninger om styksalg af iPhones, iPads og Macs fra og med næste kvartalsregnskab. I stedet vil selskabet fokusere på omsætningen og indtjeningen.

Se også: Test: Apples iPhone Xs er den bedste smartphone, der kan købes i dag – men prisen er derefter

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Aalborg

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til AI-implementering i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S