Google taber kæmperetssag – og det er noget møg for Chromecast- og Home-brugere

Google har tabt stort i en afgørende patentsag. I stedet for at betale for licenser foretrækker selskabet at fjerne funktioner hos sine brugere.

Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Google har tabt en afgørende patentsag med lyd- og streamingspecialisten Sonos, som i alt omhandler fem patenter, som Google har forbrudt sig imod ifølge den endelige afgørelse fra de amerikanske patentmyndigheder.

Derfor er selskabet nu i fuld gang med at fjerne software-funktioner fra sin bredde vifte af Nest Audio, Chromecast og Pixel produkter for at imødekomme dommen, skriver tech-mediet Ars Technica.

Dommen betyder i yderste instans, at Google kan risikere et salgsforbud af en række af sine enheder, hvis ikke patentbruddet afrettes.

Så meget forringes Google-produkterne

Googles patent-brud betyder, at flere brugbare funktioner pilles ud af smart-højttalere såsom Nest-serien eller lydenheder som Chromecast Audio.

For brugerne betyder det forringet funktionalitet, som dokumenteret i Nest Community, hvor en talsperson fra Google præciserer, hvad ændringerne vil medføre.

Brugere vil fremover opleve, at volumen på multirumshøjttalere vil skulle justeres enkeltvis. Dertil vil de enkelte højttalergrupper ikke kunne styres samlet med ens mobils lydstyrkeknapper eller via stemmestyring.

Visse Google Cast-enheder såsom JBL’s eller Lenovos vil få behov for en opdatering til firmware version 1.52.272222, før de fungerer hensigtsmæssigt.

En meleret sejr for Sonos

Selvom Sonos i en meddelelse glæder sig over, at det får medhold i samtlige fem patentsager i sagsanlægget, ærgrer selskabet sig over, at Google vælger at fjerne funktionalitet fremfor at betale licens til Sonos.

”Det er en mulighed for Google at forringe eller fjerne produkt features på en måde der omgår forbuddet som ITC (der amerikanske handelstilsyn) pålægger. Men mens Google altså kan forringe brugeroplevelsen for at undgå forbuddet, vil produkterne fortsætte med at bryde med dusinvis af Sonos patenter, uretfærdigheden vil fortsætte, og skaden forvoldt på Sonos vil forværres,” lyder det fra selskabet som appellerer til, at Google betaler licens for brug af Sonos’ patenter:

”Alternativt kunne Google – i lighed med andre virksomheder – betale en fair licens for de teknologier som de har tilegnet sig fejlagtigt.”

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S