Splinterny Apple CarPlay på trapperne: Her er alt om de nye funktioner

Flere biler begynder at være født med et decideret Apple-styresystem ombord i hvad der bliver en jubilæumsudgave af Apple Carplay.

Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Vi har efterhånden det meste af vores professionelle og privatliv på mobilen – og i Apples brugernes tilfælde på iPhonen.

Derfor kom det som en lise, da Apple for snart 10 år siden introducerede CarPlay – et interface, der gør det muligt for din iPhone at spejle sit indhold og blæse det op på bilens infotainment-system.

Teknologien er siden blevet fintunet lidt og gjort trådløs, men har indtil videre været afskåret fra at styre mange af de funktioner, der ofte styres fra bilens skærme eller rattet.

Med snart 10 år på bagen er tiden moden til en revidering, hvilket Apple selv mere end har insinueret vil komme, da selskabet allerede i 2022 begyndte at vise en afløser frem.

De første biler med det kommende system er allerede nu blevet afsløret, hvilket giver grund til at gøre status over, hvad der kan forventes af næste generations infotainment signeret af Apple.

Apple CarPlay ’Plus’

Mens Apple endnu ikke har offentliggjort det endelige reviderede CarPlay, giver Porsche allerede indikationer af, hvad systemet vil hedde, ved under lanceringen af sin reviderede Taycan-elbil at omtale systemet som 'Apple CarPlay Plus’.

Systemet blev i 2022 introduceret som en omsiggribende overhaling, hvor integrationen skulle foregå meget dybere med bilens hardware.

Ud over at tilbyde det sædvanlige som apps, Siri-stemmebetjening og musik-afspilning får CarPlay nogle widgets til at opdele skærmen i funktioner og tilbyde indsigt og kontrol over bilens tilstand.

Her vil de nye widgets give mulighed for i langt højere at skræddersy, hvordan ens system vil se ud. Skærmen kan opdeles i udvalgte funktioner, der opdeles efter smag og interesse.

Samtidig giver Apple her bilproducenterne mulighed for at tilpasse systemet til selskabets udtryk, så Apple-systemet vil tage sig forskelligt ud på en Aston Martin og en Porsche, som notereret af tech-mediet Macrumors.

De nye CarPlay-widgets vil også låne fra iOS-styresystemets widgets og tilbyde visninger fra ens apps, så der eksempelvis kan vises vejr, kalender eller opkaldswidgets.

Visningen behøver samtidig ikke at være afgrænset til infotainment-skærmen, men vil, i biler der understøtter det, også fremgå i selve instrumentbrættet.

Licens til dyb integration

Med det nye CarPlay følger en langt dybere integration med bilens sensorer og køredata.

Her vil det være muligt at fremmane oversigt over bilens tankindhold eller ladetilstand, og endda indsigt i bil-oplysninger såsom dæktryk og motortemperatur.

I lighed med Googles Automotive-bestræbelser, altså Googles styresystem til biler og ikke Android Auto, der spejler mobilindhold til bilen, vil integrationen gå dybt inde i bilen.

Det gøres ved, at Apple mod sædvane giver bilproducenter licens til at bruge selskabets system og afvikle det i bilen – uden behov for iPhone.

Det giver adgang til at styre elementer i selve bilens kabine, såsom klimaanlægget, ratvarme, sædevarme og køling samt styre hvor aggressivt blæserne skal snurre. Andre funktioner såsom styring af vinduer og soltag kan også komme på tale.

Her kommer det først

Apples kommende CarPlay er bundet op til iPhonens styresystem, hvilket vil kræve den rette iOS-opdatering, før systemet kan få sin debut – og naturligvis at bilen vil understøtte den nye standard.

Indtil videre er det kun enkelte biler, der officielt debuterer med det nye system ombord: Porsche Taycan samt Aston Martin DB12, som begge har fået licens til systemet.

En lang række bilproducenter melder ud, at teknologien styrer mod deres biler: Audi, Ford, Honda, Jaguar, Land Rover, Mercedes-Benz, Nissan, Polestar, Porsche, Renault og Volvo.

Hvornår det nye Carplay bliver tilgængeligt, melder Apple ikke noget om endnu, men da de første biler med teknologien ombord står til at debutere til sommer, er der gode odds for, at systemets præsenteres senest ved årets WWDC-udviklermesse fra Apple sidst omkring begyndelsen af juni.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S