Forestillinger om fremtiden bliver hurtigt et digert opslagsværk over kommende rædsler.
Altdominerende robotter på arbejdsmarkedet, AI-drevne lægekonsultationer og aggressive, hyperintelligente systemer, der udrydder menneskeheden.
Oxford-professor Nick Bostrom har før malet med dunkle farver. I 2014 beskrev han for eksempel en forkvaklet AI-udvikling i ”Superintelligence: Paths, Dangers, Strategies,” men nu vender han på en tallerken med “Deep Utopia: Life and Meaning in a Solved World”.
Nick Bostrom er et moderne renæssancemenneske med baggrund i teoretisk fysik, AI og computionel (beregningsmæssig) neurovidenskab samt filosofi.
Derudover er han direktør for Future of Humanity Institute ved Oxford Universitet. Som rosinen i pølseenden har han udgivet over 200 titler og hans forskning citeres hyppigt.
Med så mange faglige jern i ilden er Bostrom ferm til at udfordre vante forestillinger, og i sit nye værk spørger han ganske enkelt: Hvad nu hvis alt gik godt?
Spørgsmålet handler ikke kun om teknik, udvikling og AI, men lige så meget om, hvordan vi mennesker ser på os selv.
Hvis nu vores jagt på teknologiske landvindinger bragte os til Utopia? Altså i socialfilosoffen Thomas Mores forstand.
Med sikre, veldrevne og superintelligente systemer får vi et overflødighedshorn, der ifølge den antikke myte for evigt gav lækkerier og rigdom til sin ejer.
Filosoffer og økonomer taler ligefrem om cornucopia-isme (latinsk for overflødighedshorn) som en betegnelse for, hvordan fremgang avler fremgang. Især i teknologisk henseende.
I den utopiske fremtid er menneskets arbejde overflødigt, og vi kan frit vælge, hvad vi vil bruge døgnets timer på. Hagen er, at hvis alt bliver lige gyldigt, er det også ligegyldigt.
Dermed lyder Nick Bostroms titel ikke længere så rosenrød. I hvert fald er et teknologisk Utopia værd at skænke en overvejelse eller to.
Titel: Deep Utopia: Life and Meaning in a Solved World
Forfatter: Nick Bostrom
