Apple iPad Air har længe været en af mine favoritter i Apples portefølje.
Her får man nemlig serveret de fleste af Pro-modellernes kvaliteter, uden at prisen dog løber løbsk.
Med Apples nye forårskollektion af iPads sker der dog lidt mærkværdige sager med selskabets tablet line-up.
iPad Air er ikke længere den slanke og lette model i familien – det er den nye Pro-model. I stedet får Air’en vokseværk, så der nu tilbydes en større 13”-variant.
Altså en tungere, mere klodset ’Air’, hvis navn nu synes at have udlevet sig selv.
Men den gør det på ingen måde ringere.
Store sager
Dagens testemne er på flere måder den mest interessante version af Apple iPad Air. Den byder ikke bare på en større skærm – den gemmer på flere detaljer, der gør den interessant.
Først det ydre. Her virker iPad Air nærmest identisk med den afgående iPad Pro 12.9. Den deler da også mål, hvilket gør, at de begge kan anvende den tidligere version af Apples Magic Keyboard. Nyeste cover med metalfinish og større touch-flade er dog forbeholdt den nye Pro’er.
Med cover vejer iPad Air 1,32 kilo, 70 gram mere end den nye Pro-model med sit forfinede cover.
Der er dog forskelle, der gør, at jeg vil foretrække den nye Air over den aldrende Pro-model. Den er 10 procent lettere (616 gram), hvilket gør en mærkbar forskel over tid, og så er den en µ slankere i profilen, hvilket man ikke bemærker.
Som oftest med Apple-enheder tilbydes den billigere model i et mere kulørt udvalg af farver, mens man må leve med et monokromt udvalg i Pro-porteføljen.
Hvad man desværre også må leve med i den billigere model, er, at Apple har sparet ansigtsgenkendelsen væk. I stedet får man en ekstra arbejdsgang, hver gang enheden skal låses op, hvor ens finger skal føres til touch-ID knappen. Man lærer dog hurtigt at affinde sig med den skæbne.
Det, der må undværes
Dertil er der nogle mindre Pro-funktioner, som må undværes i forhold til både den nye og afgående iPad Pro. USB-indgangen understøtter ikke Thunderbolt 4, der er kun et enkelt kamera bagpå, og så er skærmen lidt mindre ambitiøs.
Skærmen er ingenlunde dårlig. Tværtimod er den blevet endnu mere lysstærk og farverig end i den forrige iPad Air.
Den tilbyder dog ikke den ekstreme kontrast og lysstyrke, som kan få HDR-indhold til at funkle på Pro-modellerne. Her er heller ikke ’ProMotion’ teknologi til at glatte hakkende bevægelser ud ved at øge frekvensen til 120 Hz.
Til gengæld fungerer den nye, avancerede Pencil Pro glimrende med den nye Air.
Det overordnede indtryk af den 13 tommer store Air-skærm er dog glimrende – bare en cru under det, en Pro-model leverer.
Samme forhold gør sig gældende på lydfronten, hvor iPad Air får halvt så mange højttalere at rutte med. Men med kun to højttalere i maven kan der stadigt leveres stereo-lyd, men altså kun i landskabsformat.
Selvom der er færre højttalere ombord, synes de at være større end før. Der spilles så flot og godt, at man ikke føler det store savn i forhold til Pro-modellerne.
Enkelte benspænd i maskineriet
Kraftværket inde i årets iPad Air er blevet en postgang nyere, da det nu er en M2-processor, der snurrer lystigt, i stedet for en M1’er. Dermed springes der ikke to generationer over som i den nye iPad Pro, som er gået fra M2- til M4-kræfter.
Målt på rå ydelse i benchmark-programmer er den nye iPad Pro med M4-kræfter mellem 30 og 50 procent hurtigere.
Som jeg konkluderede i min anmeldelse af den forrige M2-baserede iPad Pro, er det nu alt rigeligt til tablet-brug – mens der samtidig fortsat er begrænsninger i udvalg og omfang af mere professionelt orienterede apps til iPadOS-styresystemet.
M2-processoren understøtter heller ikke Ray-tracing, hvilket kan udløse lidt lavere visuel kvalitet i de få spil, som understøtter teknologien. Med overgangen til M2 tilbydes dog adgang til MetalFX, hvilket giver et visuelt løft over forgængeren ud over den lidt øgede grafiske ydelse – igen hvis ens spil ellers tilbyder teknologien.
Det, du som iPad-superbruger ellers kan savne, er muligheden for at doble fra otte til 16 gigabyte hukommelse ved at vælge en model med en eller to terabyte lager. Samtidig har Apple på mystisk vis fjernet hardware-understøttelsen til videoredigering af ProRes – noget, som den ellers M2-baserede Pro godt kan håndtere.
Driftstiden er som altid med en iPad ganske eksemplarisk. Der kan regnes med ti timers drift, så længe man holder sig til kontoropgaver, lette apps, browsing og streaming.
Stor opgradering kræver stor opgradering
Apples reviderede iPad Air kunne kort opsummeres som en sikker, om end småkedelig, opdatering af den fine iPad Air med M1-processor.
Det, at der nu tilbydes en 13”-variant giver dog serien en vitaminindsprøjtning, da modellerne med de større skærme begynder at ligne alternativer til Apples egen Macbook-maskiner.
Prismæssig debuterer serien ved 5.499 kroner for 11” modellen, mens der skal spenderes hele to tusinde kroner for den større skærm.
Priserne er steget lidt i forhold til forrige generation, men det hænger sammen med, at den mindst 64 gigabyte-version udgår af programmet, hvilket er en rimelig dispostion, da det begyndte at blive alt for småt.
Tager du en opgradering til 256 gigabyte lager og tilkøber keyboard-coveret, lyder slutseddlen på 11.598 kroner – 1.600 kroner mere end en tilsvarende Macbook Air 13. Apple ved altså godt, at der kan tages mere for en maskine med laptop-potentiale.
Sagen er dog - ligesom med iPad Pro - at iPadOS-økosystemet fortsat er et guldbur, hvor der ikke helt tilbydes software, som kan matche den glimrende hardware. Jeg håber derfor også på, at den kommende opdatering til iPadOS 18 bliver en af de større, så de mange kræfter kan udnyttes bedre.
