Få maskiner kan bryste sig af at have gjort deres tjeneste på klodens hæve-sænkeskriveborde som Lenovos T-serie.
Guldlok-varianten i Lenovos Thinkpad-familie af kontor-bærbare er nemlig lige der, hvor den skal være: Ikke for tyk og tung, men ikke så tynd og let at den skrøbelig, samt ikke for dyr og ej heller for billig, så komponenterne er sløve.
Dagens test-emne er den nyeste fra T-serien, sjette generation, her i den lidt slankere og lettere ’s’ variant, men her ekviperet med den første fuldblods AI-processor til Windows: En Snapdragon Elite X.
Seriøsiteten selv
Man kan ikke beskylde Lenovos T14s for at bryde med nogen form for konventioner. Det er bundseriøst sortpræget letvægtsmetal, der bydes på her.
Maskinen er desuden hverken særlig slank, men den virker uhyre let og solid, hvilket er de to af de vigtigste egenskaber i en laptop.
Eneste lille design-detalje, der vækker liv til designet er de røde prikker og streger man finder omkring logerne og den karakteristiske røde trackpoint-mus, som nogle sværger til, men som de fleste ignorerer.
Port-mæssigt brydes der heller ikke nogen konventioner: Her er de fornødne to gange klassiske USB, to gange moderne USB og en HDMI-udgang til en ekstern skærm, samt en til mikrofon/headset.
Man kunne have håbet på et lille netværkstik eller en kortlæser, men dem skal du altså igennem en dock eller adapter, for at få.
Apropos adapter, medfølger der Lenovos standard 65 watt-adapter, som vejer under 300 gram, hvilket får den samlede pakke til at holde sig under halvanden kilo. Det bliver aldrig nogen byrde at have sin T14s med på farten.
Uinspireret udsyn
Selve udsynet der tilbydes her, er også noget man har set før i de fleste kontormaskiner. 1920 gang 1200 pixels spredt ud over 14 tommer.
Det er ikke synderligt skarpt, men går da an, særligt hvis maskinen alligevel bare ender med primært at leve til tilværelse sluttet til en dock med en ekstern skærm.
Selve farver og kontrast er også middelmådige, selvom farverne er set i ringere i billigere maskiner. Her er det i det mindste 100 procent af srgb-farverummet, der dækkes.
En lignende kritik kunne rettes mod touch-feltet, som er lidt småt og plastisk i det, men som ligesom den røde trackpoint-mus ofte vil blive erstattet med en ekstern mus.
Højttalerne er også noget, som opleves som gennemsnitteligt. De lyder ikke specielt højt og bassen er tynd. De er dog vendt mod brugeren, hvilket giver et bedre stereo-lydbillede.
Tastaturet er dog ikke noget, jeg vil søge andetsteds efter. Tasterne har lidt mere dybde end hos de fleste nyere laptops, og de lystrer hurtigt og trofast, hvilket gør det til en fornøjelse at arbejde med denne Thinkpad.
Det skal bemærkes at svaghederne ved Lenovo T14's skærm kan adresseres, da maskinen kan udstyres med en langt skarpere og mere farverig OLED-skærm, som tilmed opdateres med rappe 120 Hz. Opgraderingen koster i skrivende stund 1.050 kroner og er værd en øre værd.
En touch-version kan også vælges, men her daler opløsningen igen ned på Full HD, mens farverne bliver endnu mere udviskede (kun 45% NTSC).
Maraton-maskineri
Inde i denne Thinkpad 14s finder man noget så eksotisk som en processor fra Qualcomm.
Det er denne, som selskabet siden sommeren har været spydspidsen i et Windows-offensiv, som skulle bringe alternativer til processorer fra det evige Intel-AMD duopol.
Her er tale om den kraftigste processor fra selskabet, Snapdragon Elite X, men her serveret i den svageste variant (X1E-78-100). Den byder på 12 processorkerner, som dog er begrænset til maksimalt at snurre ved 3,4 GHz, hvor andre modeller får lov til at ramme 4,2 GHz.
I praksis vil man dog aldrig savne kræfter med denne processor, da den yder på niveau med Intel nyeste processorer, mens den samtidig leverer NPU-kræfter nok (45 TOPS) til at drive de nyeste AI-funktioner fra Windows Copilot.
Den største bekymring ved processor-valget ligger dog i dennes ARM-arkitektur, som er væsensforskellig, fra klassiske Windows maskiner.
Microsoft har dog gjort sig store anstrengelser for at få tingene til at spille med alle apps fra det omfattende bagkatalog af Windows-apps. De fleste fungerer, om end man bør sikre sig, at ens eventuelle legacy-app nu også fungerer her.
Nogle spil skal man også opgive - hvilket nok ikke er den store ulempe i en kontormaskine.
Fordelen ved ARM-arkitekturen er til gengæld at den kan være enorm strømeffektiv, særligt når maskinen er i vågetilstand.
Hvor moderne maskiner kan klare en hel kontordag på otte timer væk fra stikkontakten, kan man her håbe på to, hvis man ellers ikke skruer alt for meget op for skærmen.
Men hvor man kunne håbe på, at der med det minimale strømforbrug ikke er den store behov for køling og associeret blæserstøj, er det desværre ikke tilfældet. Selv ved minimal brug, kan blæseren altid høres.
Bedst på farten
Lenovo Thinkpad 14s med Snapdragon kræfter giver lidt af et meleret indtryk. På den ene side, er den som skabt til et liv på farten med sin fænomenale driftstid og både stærke og lette konstruktion.
På den anden side, kommer vi næppe udenom, at den oftest vil blive parkeret på et skrivebord og sluttet til en dock.
Her vil den givetvis skuffe af og til på grund af dennes blæserstøj, eventuelle kompatibilitetsproblemer, samt den småsløje skærm og lyd.
Når Lenovo samtidig tager sig mere end godt betalt for maskinen, med priser fra 13.525 kroner for den mest beskedne konfiguration, fristes man til at overveje alternativerne.
