Elon Musks nye ’Grok’ AI går sin sejrsgang: Så vild er den nye udfordrer til ChatGPT

Elon Musks AI-startup rykker op i den i absolutte top indenfor kunstig intelligens.

Artikel top billede

(Foto: U.S. AIR FORCE ACADEMY)

Elon Musks AI-startups xAI’s nyeste model, Grok 3.0, skulle ifølge selskabet og tech-magnaten selv være den ‘klogeste AI i verden’.

Chatbot’en markerer sig ved at være en ræsonnerende sprogmodel – en chatbot der tænker sig om en række gange, før den leverer et svar.

Dermed benytter den samme teknik som førende modeller såsom OpenAI’s ChatGPT o1 og o3, Googles Gemini 2.0 Flash Thinking og kinesiske DeepSeek R1.

Alle tre modeller, der igennem de seneste måneder er strøget til tops indenfor de benchmarks, som AI-modeller vurderes efter.

Klar topscorer

Ifølge xAI’s egne tal, er Grok 3 og dennes ræsonnerende pendant ’Grok 3 reasoning’, som ifølge selskabets egne benchmarks klarer sig bedre end de førende modeller fra både OpenAI (ChatGPT o3 mini-high), Google (Gemini 2.0 Flash Thinking) og den kinesiske DeepSeek R1.

Her viser Grok 3 familien at klare sig bedst i tre discipliner Matematik, Videnskab og programmering.

xAI’s nye model gør sig også særdeles positivt bemærket i den brugerbedømte benchmark lmarena.ai, hvor en tidlig version af modellen under kodenavnet ’Chocolate’ placerer sig på en klar førsteplads med et godt stykke ned til konkurrenterne.

Sammen med modellen følger også en ny funktion døbt ’Deep Search’, der sender chatbotten ud på nettet for at finde og sammendrage informationer fra nettet på samme vis som AI-drevne søgemaskiner såsom Googles og OpenAI’s ’Deep Research’ funktioner.

Lynkarriere

Hvor tidligere versioner af Grok-modellerne ikke har vundet nogen bred udbredelse, leverer den nye model-familie svar af hidtil uset kvalitet, særligt taget i betragtning af, at xAI er en af de nyeste spillere i AI-kapløbbet.

Ifølge en af de tidliger testbrugere af tjenesten, Teslas forhenværende AI-chef Andrej Karpathy, er det noget af en bedrift xAI har opnået med Grok 3:

”Grok 3 + Thinking opleves som værende på niveau med det nyeste inden for OpenAIs stærkeste modeller (o1-pro, $200/måned) og en anelse bedre end DeepSeek-R1 og Gemini 2.0 Flash Thinking.

Det er virkeligt utroligt, når man tænker på, at teamet startede fra bunden for omkring et år siden – at ramme dette ’state of the art’ niveau på denne tidsramme er uden fortilfælde.”

Elon Musk kalder selv modellen for ’skræmmende intelligent’ og understregede samtidig ved præsentation at Grok 3 stadig er i udvikling, og at der kan forventes den både imperfektioner og at nye features såsom en stemmestyret funktion er på vej.

Vil du selv prøve modellen, skal du forbi en VPN-tjeneste for at prøve modellen på grok.com, da modellen endnu ikke er gjort tilgængelig i EU og Storbritannien.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Document Lifecycle

    Region Sjælland

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Semler IT

    IT Operations Specialist til Semler IT

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job