Morgen-briefing: Nvidia-støttet cloud-udbyder sigter mod børsnotering til 15 milliarder / Storbritannien kræver kvantesikker kryptering inden 2035 / Billwerk+ opruster i Danmark og skifter navn

Nvidia-støttet cloud-udbyder sigter mod børsnotering til 15 milliarder. Storbritannien kræver kvantesikker kryptering inden 2035. Billwerk+ opruster i Danmark og skifter navn. Oracle søsætter nyt program fyldt med AI-agenter

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen ombord på fredagens tidlige overflyvning over it-branchen, der er styret af Frederik Therkildsen. Det er sidste omgang fra min side.

For det er ugens sidste arbejdsdag for den traditionelle kontornusser.

Hvilken uge det har været med ét de største tech-opkøb nogensinde, nemlig Alphabets køb af det israelske cybersikkerhedsfirma Wiz for 220 milliarder kroner.

Men dog kun det syvende største, hvis man bare kigger på prisen på grisen, som min kollega Thomas Møgelbjerg fortæller med listen over de største it-opkøb nogensinde.

Nvidia-støttet cloud-udbyder sigter mod børsnotering til Wiz-værdi

Den AI-fokuserede cloud-udbyder CoreWeave, der er støttet af chip-kongen Nvidia, går efter at ramme børsen til en værdi på knap 2,2 milliarder dollars, svarende til 15,15 milliarder kroner, skriver Reuters.

Selskabet har oplevet eksplosiv vækst med en omsætning på 1,9 mia. dollars i 2024 – en stigning på 737 %. Trods væksten bløder selskabet stadig penge med et nettounderskud på 863 mio. dollars.

Microsoft er den største kunde og tegner sig for 62 % af indtægterne

Storbritannien kræver kvantesikker kryptering inden 2035

Det britiske cybersikkerhedsagentur NCSC har sat en deadline for kritiske organisationer:

Senest i 2035 skal de have skiftet til post-kvantum kryptering (PQC), skriver Bleepingcomputer.

Overgangen sker i tre faser, hvor virksomheder skal kortlægge afhængigheder senest i 2028 og have de vigtigste systemer klar i 2031.

"Kvantecomputing er på vej til at revolutionere teknologien, men det udgør også en betydelig risiko for de nuværende krypteringsmetoder," udtaller NCSC's CTO, Ollie Whitehouse.

Baggrunden er frygten for, at kvantecomputere i fremtiden kan knække nuværende krypteringsmetoder. NCSC anbefaler brug af NIST-godkendte såkaldte Post-Quantum Cryptograhpy-algoritmer.

Billwerk+ opruster i Danmark og skifter navn

Betalings- og abonnementsstyringsselskabet Billwerk+ skifter navn til Frisbii og styrker sin position med opkøbet af tyske Plenigo, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet har oplevet 125 procent kundevækst i Danmark og står bag betalingstransaktioner for blandt andet DSB, Rejsekort og Matas.

Frisbii satser nu på en samlet platform for betaling, fakturering og abonnementsstyring, der skal hjælpe virksomheder med at skalere deres digitale forretningsmodeller i et marked, hvor abonnementsøkonomien boomer.

“Virksomheder i Europa står i øjeblikket over for et uhyre vanskeligt konkurrencemiljø præget af fragmenterede markeder og finansieringsmangler. Udfordringen er at sikre, at regulering og rentabilitet ikke hindrer forretningsvækst på tværs af Europa, men gør det muligt for virksomheder at opretholde høje standarder og samtidig innovere og skalere effektivt”, siger Gregory Herbert, administrerende direktør i Frisbii.

Oracle søsætter nyt program fyldt med AI-agenter

Oracle har lanceret AI Agent Studio, et nyt værktøj til virksomheder, der vil skabe og styre AI-agenter i deres Fusion Cloud-systemer.

Platformen er gratis og gør det nemt at tilpasse eller bygge agenter fra bunden. De kan samarbejde på tværs af systemer – også med tredjeparts-løsninger – for at automatisere opgaver og optimere arbejdsprocesser, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Det nye Oracle AI Agent Studio er et imponerende skridt i Oracles AI-strategi. Virksomheder har brug for fleksibilitet til at tilpasse AI-agenter til deres specifikke behov, og Oracle giver dem netop denne mulighed,” lyder det fra en af selskabets kunder i meddelelsen: Holger Mueller, Vice President og Principal Analyst hos Constellation Research:

Målet er at give virksomheder mere fleksibilitet og spare tid på komplekse opgaver.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks