Danskerne: Nej til pc-licens

Danskerne hellere betale til Danmarks Radio over skattebilletten, viser dugfrisk meningsmåling. Også Dansk Industri kritiserer skarpt den nye medielicens.

Allerede inden den nye licens på computere og mobiltelefoner bliver virkelighed for danskerne, har den et klart flertal af befolkningen imod sig.

Mens 97 procent af folketingsmedlemmerne står bag sommerens medieforlig, der erstattede den hidtidige tv-licens med en såkaldt medielicens, er 49 procent af befolkningen imod.

Den nye meningsmåling foretaget for Computerworld af analyseinstituttet Userneeds viser også, at hele 72 procent af danskerne siger nej til at gøre computere licenspligtige.

Samtidig vil et flertal foretrækker at skippe licensen og i stedet betale udgifterne over den almindelige skattebillet.

Dansk Industri enig

John Kristensen, der er konsulent i Dansk Industri kan godt forstå modstanden.

- Hvorfor skal studerende der har en computer til at lave lektier, eller folk der har en arbejdscomputer uden bredbåndsforbindelse betale licens?, spørger han.

Han finder det urimeligt, at den nye licens rammer mennesker, der måske nok har en computer og en internetforbindelse.

Men hvor opkoblingen til nettet er så langsom, at den ikke giver den pågældende bruger en reel mulighed for at hente levende billeder ind på skærmen.

- Det er brandbeskatning af it-grej, som vi skal leve af i fremtiden, siger John Kristensen.

Afviser kritik

Regeringspartiet Venstre afviser blankt kritikken.

- Dansk Industri bør sætte sig ind i tingene inden de klager sig. Der er på ingen måde tale om brandbeskatning, siger Jens Rohde, medieordfører for Venstre.

Kun 2 pct. har ikke fjernsyn i forvejen. Og de kan potentielt komme til at betale mere, men resten kommer ikke til at betale en krone mere for at have it-udstyr, forklarer han.

- Så hvis man mener det er i orden at snyde, så kan jeg godt forstå Dansk Industri. Men det mener jeg faktisk ikke. Jeg syntes ikke det er ok at være sortseer”, siger Jens Rohde.

Også forligspartierne står bag aftalen.

- Vi mener det er en fornuftig aftale. Vi fører ikke politik efter meningsmålinger, siger Holger K. Nielsen medieordfører fra SF

Der vil altid være utilfredse

Ligeledes bakker Louise Frevert fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, fortsat op om aftalen.

- Forliget gælder de næste 4 år og det står vi ved. Selvfølgelig vil vi være lydhøre og forliget kan ændres hvis alle er enige, men nogle vil altid være utilfredse, siger hun.

Den nye licens træder i kraft fra den 1. januar 2007 og vil koste 2.090 kroner om året for alle licenspligtige apparater i en husstand.

Berører kun 30.000 husstande

Efter at have rykket kulturministeren gentagne gange for en kommentar tirsdag og onsdag modtog Computerworld torsdag klokken 13.42 en e-mail fra kulturministerens pressechef, Martin Østergaard-Nielsen, som formidlede følgende udtalelse fra kulturminister Brian Mikkelsen:

"Indførelsen af en medielicens er en fremtidssikring af licenssystemet, som et bredt flertal i Folketinget fra SF til Dansk Folkeparti står bag. Den sikrer, at vi også i de kommende år kan nyde programmer af høj kvalitet fra DR uden at frygte for, at stationens indtægtsgrundlag bliver undermineret af den teknologiske udvikling.

Det er vigtigt for mig at understrege, at ifølge oplysninger fra DR vil omlægningen til medielicens kun vil berøre ca. 30.000 husstande plus et lille antal nuværende sort/hvid licensbetalere, som fremover vil skulle betale fuld medielicens.

Jeg er modstander af tanken om at opkræve licensen over skatten og derefter udbetale penge til DR via finansloven da det vil kunne medføre en urimelig politisk styring af DR, da jeg mener, at det er vigtigt at holde fast i princippet om, at DR opkræver sine egne penge gennem licensen."

Læs mere i Computerworld i dag.

Deltag også i debatten på Licensbloggen

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S