Nyt center skal banke e-handel ud i danske firmaer

Et nyt innovationscenter for ebusiness har set dagens lys. Centret vil hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med ebusiness-initiativer.

Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation har etableret et innovationscenter for ebusiness, IBIZ. Der er afsat 21 millioner til det tre-årige projekt.

”Hvis man sidder i en lille virksomhed og har travlt med bare at få en faktura af sted, så er det ikke sikkert, man har overskud til at udvide med ebusiness” siger Ebbe Petersen, centerleder for IBIZ.

Det vil centret forsøge at rette op på. Med workshops og konferencer i tornystret vil det rejse rundt i landet og slå et slag for kendskabet til mulighederne i ebusiness.

”Vores fokus ligger på de små virksomheder hvor it-niveauet ikke er ret stort. Vi vil tage ud med mobile ebusiness innovationsværkssteder og demonstrationsenheder og vise mulighederne for dem,” siger Ebbe Petersen.

Centret vil også udvikle starthjælpsforløb til målgruppen. I samarbejde med it-leverandører og konsulenthuse vil det tilbyde en samlet pakke til virksomhederne.

”Vores opgave er at fungere som bindeled og talerør mellem konsulenterne og de små virksomheder,” forklarer Ebbe Petersen.

Centret selv er et nonprofitforetagende, men det samme vil ikke nødvendigvis gælde for dets samarbejdspartnere. Der er altså ikke tale om et tag-selv-bord for de små og mellemstore virksomheder, men måske snarere rådgivning til valg fra menuen.

”Prisen på sådan et forløb vil fuldstændigt afhænge af de leverandører der tilbyder det. En virksomhed ville i princippet ligeså godt kunne opsøge konsulenterne selv, men i de små virksomheder eksisterer overblikket over hvilke muligheder der er måske ikke," siger Ebbe Petersen.
"Det er vores opgave at vise hvad der er for dem i det her, og hvordan de kan gøre deres hverdag lettere,” afslutter han.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S