Computerworld mener: Den nye danske logningspligt er en kikset affære og udstiller mere end noget andet det digitale kompetence-efterslæb i dansk politik.
Logningsbekendtgørelsen er en del af regeringens terrorpakke og stiller krav om at tele- og internetudbyderne skal registrere trafik, så politiet lettere kan fange terrorister på dansk grund.
Dog ikke al trafik.
Logningsbekendtgørelsen stiller kun krav om logning af trafik mellem teleselskaberne. Så længe to terrorister bruger det samme selskab behøver de ikke at være bange for, at deres samtaler bliver loggede.
Mange steder er undtaget
Logningsbekendtgørelsen undtager en lang række offentlige rum, som biblioteker, skoler, boligforeninger.
Det betyder, at terroristerne blot skal træde ud af hotellet og gå over til biblioteket for at slippe for logning – eller købe et taletidskort, som heller ikke bliver logget.
Logningsbekendtgørelsen stiller desuden kun krav om stikprøvekontrol.
I praksis betyder det, at omkring hver 500. datapakke bliver logget. Altså en lille brøkdel af al trafik.
Så de to terrorister skal være temmelig uheldige for at blive loggede, selv om de ikke er påpasselige.
Justitsminister Lene Espersen har - klogt nok - ikke et bud på hvor mange terrorister , hun regner med, at den nye lov sætter bag tremmer.
Samtidig bagatelliserer hun – forståeligt nok – den mistænkeliggørelse af borgerne, som logningen også rummer.
Overvågningen er jo ikke så voldsom. Hvad hun har ret i på en skæv måde.
Hullet som en si
Kort og godt er den nuværende logningsbekendtgørelse hullet som en si.
Og det er den hovedsagelig, fordi det oprindelige logningsforslag – som lagde op til en total logning af al trafik – var umulig at gennemføre.
En totallogning af al dansk trafik svarer til data på 30 milliarder A4-sider.
En sådan logning ville lægge beslag på 20-30 procent af den danske routerkapacitet og hæmme udbygningen af internettet i Danmark voldsomt – foruden at koste enorme summer at gennemføre.
Vi står derfor i dag med et kompromis, en logningspligt ”light”, som koster mindre, belaster nettet mindre, men altså med sine sporadiske stikprøver heller ikke hæver sig voldsomt over den rene og skære symbolpolitik.
Der er brug for nye mekanismer
Både at det oprindelige forslag om totallogning overhovedet blev fremsat og den nuværende mangelfulde logningsbekendtgørelse illustrerer vanskelighederne ved at lovgive og udøve myndighedskontrol i den digitale tidsalder.
Vi står tydeligvis med et behov for at udvikle nye mekanismer og løsninger, som sikrer en meningsfuld balance mellem den personlige frihed og den kollektive tryghed.
Logningsbekendtgørelsen leverer bestemt ikke varen.
Det er en kikset om’er.
