Se listen over klager i Klagenævnet for Domænenavne
"Vi har afsluttet over 1.000 sager, og under 10 er endt ved domstolene. Jeg synes, vi gør rimelig god fyldest."
Sådan beskriver formanden for Klagenævnet for Domænenavne, Lene Pagter Kristensen, selv klagenævnets arbejde.
Lene Pagter Kristensen, som til daglig er højesteretsdommer, glæder sig over, at nævnets arbejde har givet mening i de syv år, det har eksisteret.
"Vi har mange fair klager med en reel tvist, hvor begge parter mener, at de har ret, og har brug for en neutral opmand til at træffe afgørelsen. Men der er selvfølgelig også nogle, der forsøger at udnytte systemet," siger hun.
Nedtur for domænehajer
Især typosquatterne eller domænehajerne har været en plage.
Det er de personer, som registrerer domænenavne, der ligner kendte firmanavne, som Toyotta og Mikrosoft.
Dem ser klagenævnet ikke meget til mere, fordi de er blevet lettere at slippe af med som følge af en ny regel i DK Hostmasters generelle vilkår.
DK Hostmaster administrerer de danske domænenavne.
Efter den regel kan DK Hostmaster og DIFO, Dansk Internetforum, på begæring suspendere et domænenavn, hvis en række betingelser er opfyldt, som gør det meget nærliggende, at der er tale om typosquatting.
Det op til den registrant, der har fået slettet sit domænenavn, selv at henvende sig til Klagenævnet for at få sletningen ophævet.
Hård og hurtig justits
Men det er der ikke mange, der gør.
Der har faktisk kun været en enkelt sag med en klager, som havde registreret Handelfinans, der minder meget om Handelsfinans.
"Han fik ikke medhold, blandet andet fordi han gennem sin brug af domænenavnet havde vist, at han havde
spekuleret i forvekslingsrisikoen.
Han havde også registreret andre let forvekselige domænenavne," fortæller Lene Pagter Kristensen.
Klagenævnet for Domænenavne har ikke problemer med folk, som ikke efterlever en afgørelse.
Når nævnet indberetter en afgørelse til DK Hostmaster, slettes eller overdrages domænenavnet automstisk til den rette ejer, når den fastsatte fuldbyrdelsesfrist er udløbet.
Den praksis må kollegerne i for eksempel Forbrugerklagenævnet misunde dem.
Her arbejder de med henstillinger, som folk så kan følge eller lade være uden de store konsekvenser, på kort sigt i hvert fald.
"Vores metode er ret effektiv," siger Simon Hutters, sekretær i Klagenævnet for Domænenavne.
Manglende accept af nævnet
Så nemt har det ikke været altid
"I starten var der sager, hvor klagenævnet ikke umiddelbart havde hjemmel til at træffe afgørelse," beretter Simon Hutters.
Sagerne handlede om de domænenavne, der var blevet registreret, inden klagenævnet blev oprettet.
"I de sager skulle vi sende et brev til registranten, som så skulle acceptere, at nævnet behandlede sagen.
I nogle sager svarede registranterne aldrig på henvendelsen, mens andre meddelte, at de ikke accepterede nævnets kompetence.
Og så kunne vi jo ikke behandle sagen, hvilket naturligvis var frustrerende," siger Simon Hutters.
Slut med at betale løseum
Antallet af klagesager har gennem årene holdt et jævnt niveau på 250 til 300 om året.
Tallene for 2007 er endnu ikke opgjort, men indgives til DK Hostmaster og DIFO i nævnets årsberetning om et par uger.
De viser ikke de store udsving, oplyser Simon Hutters.
Selvom antallet af klagesager ikke er faldet gennem årene, er klagenævnets tilstedeværelse ifølge juraprofessor Mads Bryde Andersen en gedigen succes.
Den lovændring, der sidste år satte bestyrelsesformanden for DIFO, Mads Bryde Andersen selv, og direktøren for DK Hostmaster, Per Kølle, i stand til at suspendere letforvekslelige domæner med et pennestrøg, betyder, at det i dag reelt er slut med at betale løsepenge til domænehajer.
”Før klagenævnet skulle man føre retssag, når nogen krænkede ens domænenavn. Det er dyrt i advokatsalær og gav grundlag for, at en domænehaj kunne forlange måske 15.000 kroner for at overdrage et domæne,” siger Mads Bryde Andersen.
De sager ser man ikke i dag.
DIFO og DK Hostmaster suspenderer årligt cirka 300 domæner, som tydeligt er registeret af en domænehaj.
Det har indtil videre kun ført til den ene klagesag om retten til 'Handelfinans.dk', som altså blev tabt.
