EBay åbner i Danmark

Verdens største online auktion, eBay, åbner i Danmark, hvor selskabet rykker ind i lokaler på Rådhuspladsen i København.

Med titusinder af danske brugere er tiden endelig kommet til, at amerikanske eBay åbner i Danmark.

Ideen med det nye kontor på Rådhuspladsen i København er angiveligt at undersøge mulighederne for at lancere eBay-tjenester i Danmark.

"Allerede i dag kan vi se, at over 40.000 danskere bruger vores internationale eBay auktionshus. Yderligere 70.000 danskere kigger bruger vores bil-markedsplads, Mobile, når de skal handle bil. Den store interesse for vores produkter gør, at vi finder det naturligt at undersøge mulighederne for at starte en lokale forretning op i Danmark," udtaler Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds ifølge en meddelelse udsendt fra eBay.

Fra sin beskedne etablering i 1995 er eBay i dag vokset til en global virksomhed med mere end 11.000 medarbejdere over hele verden, og nu snart også i Danmark.

En hurtig søgning viser eBay-website lige fra Sverige til Filippinerne.

Med datterselskaber som betalingstjenesten Paypal, ip-telefonselskabet Skype og online annonceudbyder Gumtree havde koncernen i regnskabsåret 2007 en omsætning i omegnen af 40 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network