Kunderne sætter outsourcing-leverandører på prøve

En mega-aftale er på mere end en milliard dollars. Og dem bliver der færre af. Tendensen går i retning af at bruge flere forskellige outsourcing-leverandører.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Idet tendensen fortsætter imod brug af flere forskellige outsourcing-leverandører, er antallet af rapporterede mega-aftaler med blot en enkelt leverandør faldet, ifølge Gartner.

En mega-aftale karakteriseres ved at være en aftale på over en milliard dollars. I 2007 kom 10 mega-outsourcingaftaler i stand, hvilket er en nedgang fra 12 i 2006.

"Nedgangen i rapporterede outsourcing-kontrakter kan delvist forklares, ved at outsouring nu er blevet hverdagskost for mange virksomheder," udtaler Kurt Potter, research director hos Gartner.

"Der foregår flere outsourcing-aktiviteter, men der rapporteres i gennemsnit færre aftaler, og dette skaber det falske indtryk, at outsourcing er for nedadgående."

I forhold til den samlede værdi af kontrakterne (total contract value, TCV) for de 10 mega-aftaler i 2007 var de samlet set 56,7 milliarder kroner værd, hvilket er det laveste rapporterede niveau i de sidste otte år, hvor det, der kommer tættest på, er niveauet i 2001 på 95,8 milliarder kroner.

Historiske bånd

Den gennemsnitlige kontraktværdi (average contract value, ACV) af mega-aftalerne fortsatte også med at falde, og gik fra et gennemsnit på 12,3 milliarder kroner i 2006 til 5,7 milliarder kroner i 2007.

"Mens yderligere erosion i den samlede kontraktværdi muligvis er drevet af den uafvendelige tendens imod global levering og industrialisering af it-tjenester, idet mange ledende organisationer bevæger sig ind i deres anden eller tredje generation af it-outsourcing, så er de måske alligevel på udkig efter at udvide deres aftaler til at indbefatte en bredere anvendelse eller andre forretningsområder," udtaler Potter.

"Selv om disse muligheder sandsynligvis vil udvikle sig fra en enkelt leverandør til et engagement med adskillige leverandører, så kan der i visse tilfælde være historiske bånd mellem leverandør og modtager, der bibeholder potentialet for mega-aftaler."

Ud af den samlede kontraktværdi af alle outsourcing-aftaler i 2007, repræsenterer mega-aftaler ifølge Gartner 39,4 procent, og kun 6,8 procent af det samlede antal kontrakter i 2007, hvilket er en nedgang fra 7,4 procent i 2006.

Leverandører på prøve

Selv om aftaler med en kontraktværdi på under 236 millioner kroner fortsatte med at stige i antal og nåede op på 39,5 procent af det samlede antal af kontrakter, så repræsenterede de kun 3,3 procent af samlede kontraktværdi for 2007.

"Mange leverandører forfølger strategier med mindre kontrakter som en konsekvens af nye markedsrealiteter, ny konkurrence, og naturlige markedsbevægelser imod kommercialisering, hvilket reducerer pris per enhed. Disse strategier tager ofte form af brug af mindre kontrakter fra større klienter, eller større kontrakter fra mindre virksomheder," forklarer Potter.

"Mange klienter ønsker at afprøve leverandørers kontraktpraksisser, -evner, og -kulturer, før de underskriver store kontrakter, eller organisationer bruger mindre doser af outsourcing for at udskyde større outsourcing-eventyr.

Mange leverandører tvinges til at gå efter større kontrakter for at imødekomme vækstforventninger. På trods af dette pres burde leverandører fortsætte med at evaluere forskellige strategier eller i det mindste imødekomme markedsintroducerende og produkt-portefølje-strategier for mindre klienter."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    DHI A/S

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra inspirit365

    AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

    ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,