Generelle Office-downloads

Tilbage til oversigten

Computerworld News Service: De følgende tre downloads er et godt sted at begynde, hvis du er interesseret i generel hjælp til at bruge Office.

Med disse programmer kan du gendanne mistede produktnøgler, slette sårbare privacy-oplysninger og endda erstatte eller supplere Microsofts Office med et gratis alternativ.

ProduKey

Hvis du skal geninstallere Office eller en del af Office, skal du bruge en produktnøgle. Men hvis du ikke kan finde den cd, du i sin tid brugte til at installere Office med, har du ikke længere produktnøglen. Hvad gør du så?

Få fat på ProduKey. Programmet viser produktnøglen for hver af dine Microsoft Office-applikationer. Det viser dem også for Windows, Windows Server og Microsoft SQL Server. Når du har fundet nøglen, er du klar til start.

For tekniknørder eller netværks-administratorer har programmet en række kommandolinje-muligheder, for eksempel en funktion der gør det muligt at hente en produktnøgle fra en ekstern pc eller gemme oplysninger om produktnøgler i en tekstfil.

Pris: Gratis

Metadata Analyzer

Alt hvad der gemmer sig i dine Microsoft Office-dokumenter kan være skadeligt. Der ligger langt flere oplysninger i dine dokumenter, end du forestiller dig, og alle der modtager dem kan se det hele.

Dokumenter indeholder skjult tekst, navne på forfattere, ændringshistorik, skjulte celler, skjulte regneark, samlet antal ændringer og mange andre detaljer.

Og hvis du tror, det er ligegyldigt, kan du godt tro om igen. I 2006 kom Google ved et uheld til at afsløre meget følsomme oplysninger om virksomhedens budget, fordi der blev sendt en PowerPoint-præsentation ud, der indeholdt noter med fortrolige oplysninger.

Og i 2003 udsendte Tony Blairs spindoktor, Alistair Campbell, et Word-dokument med skjulte oplysninger, der beviste, at den britiske regering havde brugt forfalskede dokumenter til at retfærdiggøre sin deltagelse i Irak-krigen.

Med Metadata Analyzer kan du sikre, at det ikke sker for dig. Brug det i en hvilken som helst fil, og det analyserer filen og viser alle de private oplysninger, der skjuler sig. Programmet renser så dokumentet for oplysninger, så modtageren ikke kan se dem.

Pris: Gratis.

OpenOffice

Microsoft Office koster mange penge afhængig af, hvilken version du køber. Hvis du er ude efter en ny office-pakke, men ikke vil bruge så mange penge, kan du bruge denne gratis pakke i stedet.

Den har tekstbehandling, regneark, præsentations-program, database, tegneprogram og endda en lommeregner, hvis du har brug for sådan en.

Du behøver ikke at bekymre dig om kompatibilitet med Microsoft Office-formater - OpenOffice kan læse dem allesammen og også open source-formater.

Hvis vi skal nævne nogle ulemper ved OpenOffice, er det, at grænsefladen ikke er så poleret som Microsoft Office, og den mangler et par ekstrafunktioner. Men gratis er gratis, og hvis du vil undgå at bruge for mange penge på din office-pakke, er OpenOffice et glimrende valg.

Pris: Gratis.

Tilbage til oversigten

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,