RTX Telecom: Vi er fast besluttet på at overleve

RTX Telecom kæmper videre på trods af det ene lammende millionunderskud efter det andet.

Artikel top billede

""I RTX Teknologi er de værste konkurrenter i høj grad kundernes egne udviklingsafdelinger," siger administrerende direktør Tage Rasmussen.

År ud og år ind har telekommunikations-koncernen RTX Telecom præsteret det ene millionunderskud efter det andet, og det netop overståede 2007/08-regnskab er ikke nogen undtagelse.

Alene det sidste år har budt på flere kedelige overskrifter: "Ny dukkert til RTX Telecom", "Pengene vælter ud af RTX Telecom" - "Pengene fosser fortsat ud af det nordjyske mobiludviklingsselskab RTX Telecom" og "RTX efter Skype-flop: Slut med de vilde planer".

Computerworld har spurgt Tage Rasmussen, som er administrerende direktør for telekommunikations-koncernen, om RTX kan blive ved med at overleve de store underskud:

"Vi er i hvert fald fast besluttet på at overleve, og det synes jeg også, der er al mulig grund til at tro, at vi gør," forsikrer Tage Rasmussen, der tilføjer, at RTX de senere år har arbejdet hårdt på at vende røde tal til sorte.

Flere lyspunkter

Et af tegnene på, at RTX er på vej i den rigtige retning, er, at nettoomsætningen sidste år steg med knap 21 procent til 250 millioner kroner mod 207 millioner forrige år.

Driftsresultatet er sprunget i vejret fra minus 96 millioner forrige år til minus 21 millioner i 2007/08.

Endelig er resultatet efter skat steget fra minus 47 millioner kroner til minus 26 millioner, hvilket er en voldsom forbedring om end stadig et underskud, der er til at tage og føle på.

Til gengæld går det den forkerte vej for både koncernens likvider og egenkapitalen, der er faldet med henholdsvis 16 og 36 millioner kroner.

Næsten ingen dansk konkurrence

Ifølge direktøren afhænger konkurrencen meget af, hvilket af de tre forretningsenheder, der kigges på.

"I RTX Teknologi er de værste konkurrenter i høj grad kundernes egne udviklingsafdelinger, men der er selvfølgelig også andre konkurrenter, hvor de to største er den franske virksomhed Inventel og den engelske Tes," siger Tage Rasmussen.

Han ser ikke rigtig nogle konkurrenter på det danske marked måske med undtagelse fra det gamle Kirk Telecom, der nu er en del af den internationale Polycom-koncern.

De tre forretningsområder i RTX-koncernen hedder helt korrekt: RTX Technology, RTX Products og RTX Network Systems.

Latinamerikansk vækst

Væksten skal fremover primært komme fra Latinamerika, hvor RTX har datterselskaber i Mexico og et nyoprettet et i Brasilien.

"Den brasilianske regering har besluttet at presse operatørerne til at bringe telefoni og bredbånd ud til en væsentlig større del af befolkningen, og det er godt for os og vores netværksløsning" fortæller RTX-direktøren.

Latin-amerikansk turbo

Ud af Brasiliens cirka 5.500 byer har kun cirka halvdelen adgang til bredbånd, og kun fem procent af befolkningen har adgang til bredbånd, mens telepenetrationen er oppe på 25 procent.

"Det er ret svært at finde de helt store investeringsmidler, men vi har en god teknologi, som tillader operatørerne at investere i takt med, at de får flere kunder, uden at skulle finansiere kæmpestore netværksinvesteringer på forhånd," siger Tage Rasmussen.

Han ser både Brasilien og Mexico som væsentlige bidragydere til omsætning og indtjening fremover.

Latinamerikansk turbo

I øjeblikket kommer 10 procent af RTX Telecoms omsætning i Latinamerika fra forretningsenheden Networks, men i løbet af to-tre år skal koncernens tre forretningsområder være lige store i Latinamerika, "så vi regner med en markant vækst i Latinamerika," lyder det.

I sommer solgte RTX datterselskabet RTX Healthcare fra, fordi virksomheden "var langt fra" de andre RTX-selskaber, som alle beskæftiger sig med telekommunikation og trådløs teknologi.

Forventningerne til indeværende år er en svag stigning i omsætningen og endnu en markant forbedring af driftsresultatet til et stort rundt nul.

Alt tyder altså på, at RTX-direktøren får ret i sin forventning om, at den store leverandør af kommunikationsudstyr ikke bare overlever, men måske også på et tidspunkt begynder at tjene penge.

RTX Telecom ejes af boet efter den forhenværende nu afdøde RTX-direktør Jørgen Elbæk samt Jens Hansen og Jens Toftgaard Petersen med godt 23 procent, mens andre 4.700 aktionærer ejer aktier svarende til omtrent 69 procent af selskabet. Herudover sidder blandt andet medlemmer af bestyrelsen på mindre aktieposter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S