Norsk Datatilsyn: FRA-lov truer demokratiet

Folketinget venter efter et halvt år stadig svar på, hvad den udskældte svenske overvågningslov, FRA-loven betyder for danske interesser.

Loven tillader fra i år den svenske myndighed Försvarets Radioanstalt at følge med i al elektronisk kommunikation, som krydser Sveriges grænser. Det kan betyde overvågning af Folketing, efterretningstjeneste og borgere.

Problemet skyldes, at teleselskabernes kommunikationsnet af rationelle hensyn lader datapakker hoppe på kryds og tværs af landegrænser.

Overvågningstruslen har blandt andet fået Dansk Industri til at udsende en vejledning til danske virksomheder i beskyttelse mod den svenske overvågning. En sag som nuværende justitsminister Brian Mikkelsen er i færd med at følge op på.

I mellemtiden har borgerene i nabolandet Norge allerede i novenber fået officiel information fra myndigheden Datatilsynet, som har udgivet en rapport, der skal afklare den svenske lovs indflydelse på norske interesser.

Datatilsynet skriver i rapporten om den svenske FRA-lovs betydning for persondatabeskyttelsen, at "FRA-loven potentielt kan have en nedkølende effekt på ytringsfriheden, fordi muligheden for at blive overvåget, samt usikkerheden hos borgeren vil medføre, at nogle borgere vil være tilbageholdene med at kommunikere og indhente information."

Dette udgør ifølge Datatilsynet et demokratisk problem, fordi meningsdannelse ifølge myndigheden ikke bare sker i offentlig debat, men også i privatsfæren.

Nordmændenes privatsfære
Og netop den private sfære er ifølge myndigheden en vigtig del af demokratiet, fordi det er i lukkede, private kredse at kritiske tanker, udvikling og holdninger udformes.

"På denne måde er det lukkede rum også en vigtig ressource for en meningsfuld debat i det offentlige rum," skriver Datatilsynet i sin rapport.

Ifølge rapporten handler den potentielle svenske overvågning af norske borgere derfor ikke blot om privatlivets fred for det enkelte individ, men bliver også et spørgsmål om magtfordelingen mellem borgeren og staten.

"Og vilkårene for udvikling af de normer og perspektiver, der udfordrer det bestående i et demokrati," skriver Datatilsynet i rapporten, og henviser til at selve frygten for overvågning kan dæmpe de processer, som historisk har vist sig at være vigtige for samfundets udvikling.

Mens den svenske overvågningsloves trussel mod det norske demokrati således synes klar for det norske Datatilsyn, er det sværere at afklare, hvor kraftigt den enkelte nordmands privatsfære vil blive ramt af loven.

Det vil ifølge rapporten kræve en forskningsbaseret undersøgelse, skriver den norske myndighed.