"Det kom ikke som en overraskelse for nogen."
Så klar i mælet er den tidligere spiludvikler hos Deadline Games, Uffe Friis Lichtenberg, når han skal beskrive spilfirmaets konkurs.
"Vi vidste godt, at hvis vi ikke fik en ny kontrakt, så havde vi ingen penge. Og vi vidste godt, at vi ingen kontrakt havde, for så ville chefen (Chris Mottes, red.) stille sig op og fortælle det som det første," siger han.
I stedet var der tale om et lidt andet møde, medarbejderne blev kaldt ind til, da Deadline Games begærede sig selv konkurs 29. maj.
"Vi håbede selvfølgelig, at mødeindkaldelsen handlede om en ny kontrakt, men så var det i stedet, at vi blev nødt til at lukke firmaet," siger Uffe Friis Lichtenberg.
"Vi levede fra hånden til munden"
Før det kom så vidt, havde han imidlertid haft sine bange anelser. Det gik ikke godt, fornemmede han. Og sådan havde det været i nogle år.
"På en måde synes jeg altid, at jeg har haft en fornemmelse af, at vi havde røven i vandskorpen. Mest af alt, fordi vi levede meget fra hånden til munden. Det var altid work-for-hire," siger Uffe Friis Lichtenberg.
"Grundlæggende var problemet, at vi gik ud og arbejdede på ét projekt ad gangen," fortsætter han.
Dermed bekræfter han, hvad spil-ekspert Maz Spork, der har skrevet en MBA-afhandling om spilbranchen, forleden gav udtryk for på Computerworld.dk.
"Hele ens eksistens er bundet op på succesen af den produktion, man er i gang med. Hvis man fejler i markedet, så er man out of business," pointerede Maz Spork ved den lejlighed
Derfor ærgrer det den tidligere Deadline-udvikler, at der ikke blev satset anderledes.
"Som jeg ser det, kunne man have fået mere stabile resultater ved at arbejde på nok projekter til, at selvom ét af dem kuldsejler, så går vi ikke ned," siger Uffe Friis Lichtenberg.
Bliver nødt til at forlade Danmark
Nu er Uffe Friis Lichtenberg i stedet gået på jobjagt. En jagt, der måske kan tvinge ham til at rykke teltpælene op og flytte til udlandet.
Jobmarkedet i den danske spilbranche er simpelthen for begrænset, mener han.
"Realiteten for mange af os er, at vi enten bliver nødt til at skifte branche eller søge ud af landet," siger Uffe Friis Lichtenberg.
"Der er muligheder, men der er ret få. Der er formentlig flere, der gerne vil lave spil, end der kan komme til det," fortæller han.
Selv fortæller Uffe Friis Lichtenberg, at han har søgt stillinger hos nogle af de allerstørste spilfirmaer i USA.
"Jeg er forholdsvis mobil, så jeg kan godt rykke op og tage afsted, så jeg søger et par steder i USA," siger han.
Fortryder ikke noget
Selvom meget altså kunne have været anderledes, er han imidlertid ikke bitter på Deadline Games. Tværtimod.
"Deadline var meget unikt i den forstand, at det var et fantastisk sted med gode vilkår og god stemning," siger han.
De ansatte kendte spillereglerne og var der, fordi de elskede at udvikle spil, fortæller han.
"Vi var alle sammen vildt glade for at få lov til at arbejde med spil. Man går ikke ind i spilbranchen for pengene eller jobsikkerhedens skyld, men fordi man er vild med spil, så stemningen var aldrig dårlig, selvom vi var nervøse af og til," siger Uffe Friis Lichtenberg og slutter:
"Det kan godt være, at Deadline Games ikke var verdensmestre til at tjene penge, men i det mindste havde de hjertet på rette sted. Det var et work of passion for mange."
