Dansk Folkeparti henter nu en tidligere forkastet anbefaling om masse-overvågning af samtlige mobiltelefoner i et bestemt område op fra papirkurven.
Det kontroversielle forslag, som teknisk betegnes som telefonscanning, er på ny sat i spil af partiet efter PET's offentliggørelse af konkrete planer om terrorangreb mod blandt andet Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Vi er blevet mindet om, at Danmark også er et potentielt mål for terrorisme efter 2006. Specielt her for nylig, hvor planerne om terror mod Jyllands-Posten og enkeltpersoner blev afsløret," siger Peter Skaarup, der er retspolitisk ordfører hos Dansk Folkeparti.
Overvågningen kan teknisk lade sig gøre ved hjælp af en såkaldt falsk basestation, som kan opsamle og registrere identiteten på alle mobiltelefoner i området omkring den falske basestation. Samtidig er det muligt at aflytte indholdet af samtaler, sms'er og datatrafik fra mobiltelefonerne i nærheden.
Hensigten med telefonscanning er, at alene ideen om, at der foregår noget interessant i et særligt område, skal gøre det muligt for politiet at iværksætte en aflytning af samtlige personer i et bestemt område, eksempelvis for at kunne forhindre udførelsen af et terrorangreb mod Nørreport station.
På den måde skal telefonscanning hjælpe efterretningstjenesterne, hvis disse skulle komme i en situation, hvor de havde kendskab til tid og sted for en konkret terroraktion, men ikke kunne identificere gerningsmændene ved hjælp af gængse efterretningsmetoder som eksempelvis overvågning af området.
Effektiv overvågningsmetode
Telefonscanning er en efterretningsmetode, som gør det mulig at overvåge og aflytte tusinder af samtaler til og fra mobiltelefoner på en gang, mens de foregår. Samtidig kan alle samtaler optages og gemmes til senere aflytning.
Traditionel aflytning kræver, at man i forvejen kan knytte en telefon til en bestemt person. Kan man ikke dette, giver telefonscanning mulighed for at skanne alle samtaler i et område, for på den måde at lokalisere og aflytte en eller flere formodede kriminelle.
Der var i 2006 ingen tekniske problemer i at foretage masse-overvågningen. Men teleselskabernes net kunne ikke umiddelbart udføre telefonscanning, fordi funktionen ikke er nødvendig i forhold til selskabernes forretningsområde.
Derfor skulle nettene, hvis anbefalingen blev virkelighed, modificeres ret kraftigt, hvilket formentlig ville have været temmelig kostbart.
Derfor var teleselskaberne mildt sagt ikke begejstrede for telefonscanning. Dels på grund af den kostbare installation af nødvendigt udstyr og dels på grund af muligt tab på image-kontoen overfor kunderne. Selskaberne var på samme tid plaget af forhandlinger om andre overvågningstiltag som følge af antiterror-stramninger, eksempelvis den allerede dengang omdiskuterede logningsbekendtgøre.
Ideen om telefonscanning fremkom i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som udformede 49 anbefalinger om tiltag til terrorbekæmpelse i tiden efter terrorangrebene i London og Madrid.
Retssikkerheden haltede
Imidlertid var problemet med telefonscanning, at langt de fleste personer, som bor eller befinder sig i det telefonscannede område, er uskyldige og dermed vil blive aflyttet uden grund, hvilket er i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper om retten til meddelelseshemmelighed.
Ved traditionel aflytning af enkeltpersoner består den retspolitiske sikkerhed i, at den såkaldte indgriben i informationsfriheden kun omfatter den aflyttede person samt nogle ganske få, som han taler med.
Ved telefonscanning er der derimod tale om samtidig aflytning af hele bygninger, gader, pladser eller bydele. Dermed er det sideløbende muligt at aflytte hundrede- eller tusindvis af telefonsamtaler, som foregår indenfor et afgrænset geografisk område.
Da regeringens 49 tiltag om terrorbekæmpelse skulle udmøntes til gældende lov, opstod der et problem i forhold til ideen om at indføre telefonscanning, efter at justitsminister Lene Espersen bad et helt særligt udvalg, Strafferetsplejeudvalget, om at vurdere anbefaling 29 om telefonscanning.
Resultatet blev, at Strafferetsplejeudvalget kom med en i embedsmandkredse sjældent set sønderlemmende kritik.
I en udtalelse på næsten 100 sider konkluderede udvalget, at telefonscanning ville være et så enestående og dybt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder om blandt adgang til uforstyrret kommunikation, at Strafferetsplejeudvalget splittedes i besvarelsen.
Terror-risiko værre end i 2006
Men selv om forslaget om telefonscanning blev forkastet på grund af retssikkerhedsmæssige problemstillinger i 2006, har Dansk Folkeparti alligevel hevet det op af papirkurven for at genoverveje muligheden.
Partiets retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, mener, at det er muligt at finde en fornuftig løsning på dette. Han anser det for naturligt at arbejde videre med de forkastede forslag, når regeringens embedsmandudvalg i sin tid foreslog det.
Ifølge Peter Skaarup er de konkrete planer om terror et udtryk for, at tingene godt kan være værre end i 2006, og man derfor kan have brug for mere effektive efterretningsmetoder. Derfor har partiet i forbindelse med Finansloven 2010 (Aftaler om Finansloven 2010, side 54, red.) bedt regeringen kigge på de tidligere droppede anbefalinger på anti-terror-området.
"I kølvandet af dette, kan være en god ide at se, hvad er der egentlig blevet gennemført, hvordan har det virket, og er der nogle af de ting, som ikke blev gennemført, som man så alligevel skulle tage op igen. Og der springer det her i øjnene, synes jeg," siger Peter Skaarup.
