Med aftalen om at gøre 2008-ekspertudvalget permanent har politikerne på Christiansborg formelt lukket tæt på fire års diskussion om åbne standarder.
I realiteten har de sendt B103 tilbage til det polititiske udgangspunkt, nemlig at sikre anvendelsen af åbne standarder i den offentlige sektors it-løsninger.
Til gengæld har de ikke stoppet den aktuelle religionskrigs-lignende debat om dokumentformaterne OOXML og ODF.
En lykkelig udgang
Beslutningen om at sende bolden over til eksperterne kan godt være en lykkelig udgang på det politiske ønske om åbne standarder.
Metoden kan sagtens vise sig at være operationel.
Men aftalen vil ikke stoppe verserende eller kommende it-religionskrige om, hvilke standarder, der nu er bedst.
Og skal heller ikke gøre det.
Der er nemlig ikke nødvendigvis noget galt med netop denne type religionskrige - så længe de udkæmpes på ord med afsæt i argumenter og viden.
Tværtimod er det engagement af den type, der skal være med til at demokratisere teknologien.
Men argumenterne kan kun holde debatkrigen i gang et stykke tid.
Når argumenter ikke fører til en afgørelse, så bliver debatten stadig mere skinger og unuanceret, og så bliver det endnu mere besværligt at træffe en beslutning på baggrund af argumenterne.
Hvorfor skulle det tage så lang tid?
Politikerne har med videnskabsminister Helge Sander (V) i spidsen simpelthen brugt for lang tid på at træffe denne beslutning:
"Ekspertudvalget om åbne standarder, nedsat i efteråret 2008, vil efter inddragelse af den fællesoffentlige OIO-komite, indstille til videnskabsministeren, hvornår - og med hvilke standarder - listen opdateres."
Den metode kan sagtens vise sig at blive en succes.
Unik OIO-komite skal i arbejdstøjet
Især hvis den nuværende gruppe af fagligt tunge og højt ansete eksperter vil hjælpe Danmark og bære stafetten videre ved at skabe et formelt samarbejde med den i et globalt perspektiv helt unikke OIO-komite og ministeren.
Det kan blive et godt forum for løbende vurdering af og beslutning om anvendelsen af åbne standarder til gavn for it-anvendelsen i det danske samfund.
For det arbejde slutter jo ikke, selvom den nye metode bruges til at vælge mellem eller omfavne både ODF og OOXML som åbne standarder for udveksling af tekstbehandling mellem offentlige myndigheder.
Behov for nye diskussioner
Der vil på sigt skulle tages nye standard-diskussioner på de syv områder, hvor der ifølge det oprindelige beslutningsforslag i Folketinget skal anvendes åbne standarder.
Politikerne skal skabe rammen og sørge for, at der fortsat er politisk flertal bag ønsket om at anvende åbne standarder, hvad enten argumentet er et mere dynamisk og konkurrencepræget it-marked eller et ønske om at demokratisere teknologiudvikling.
I januar 2006 blev der holdt en høring om åbne standarder på Christiansborg.
Beslutninger over til beslutningstagerne
En af talerne var amerikaneren Jeff Kaplan, der dengang repræsenterede gruppen Open ePolicy Group og præsenterede rapporten Open ICT Ecosystems, med et tankegods der rigtig meget ligner de krav til åbne standarder, som listes i den seneste politiske aftale og indgår i den offentlige sektors vurdering af åbne standarder.
"Hele formålet med at snakke om åbne it-miljøer er at flytte beslutningen om, at vi vil have det på den måde fra it-cheferne til beslutningstagerne - hvad enten de er politikere eller erhvervsledere". Sådan sagde Jeff Kaplan i 2006.
Han har helt ret.
Men politikerne skal sætte rammen ikke vælge standarden.
Det store spørgsmål er, hvorfor det først nu er lykkes at træffe den beslutning.
