Computerworld News Service: Den internationale antipirataftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement), der forhandles i hemmelighed af blandt andre USA og EU, ser potentielt stort på EU's krav til databeskyttelse, udtaler den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, EDPS.
"Den intellektuelle ejendomsret er vigtig og skal beskyttes, men ophavsret må ikke sættes højere end individers grundlæggende rettigheder til privatliv og databeskyttelse," siger EU's tilsynsførende for databeskyttelse, Peter Hustinx.
Denne udtalelse falder, efter dele af udkastet til antipirataftalen i fredags blev lækket, hvilket har afsløret planer om at gøre internetudbyderne juridisk ansvarlige for det indhold, der distribueres på deres netværk.
Dette læk afslører også, at forhandlere, ført an af USA, vil have internetudbyderne til at overvåge indholdet på deres netværk og afbryde internetforbindelsen til abonnenter, som gentagne gange uploader eller downloader ophavsretsbeskyttet materiale uden tilladelse.
ACTA sigter efter at slå ned på fildeling af musik og film over nettet samt på anden piratkopiering.
Hustinx kritiserer Europa-Kommissionen, som forhandler aftalen på vegne af EU, for ikke at spørge ham til råds "om indholdet af en aftale, der rejser væsentlige spørgsmål i forhold til individers grundlæggende rettigheder," udtaler den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse.
Han er i særlig grad bekymret over, at en international aftale til bekæmpelse af piratkopiering på internettet "kan inkludere at påtvinge internetudbyderne urimelige krav om at håndhæve 'regler om tre chancer, før internetforbindelsen afbrydes'" - hvilket ifølge pressemeddelelsen nogle gange også omtales som en "gradueret respons"-ordning.
Eksempel i fodnote
For at undgå at blive sagsøgt for ulovlig distribution af ophavsretsligt beskyttet materiale af et plade- eller filmselskab skal en internetudbyder ifølge udkastet til antipirataftalen kunne bevise at have handlet aktivt for at forhindre ophavsretskrænkelsen.
I en fodnote giver det lækkede udkast et eksempel på, hvilke former for regler en internetudbyder skal håndhæve for at undgå at blive retsforfulgt af ophavsretsindehaverne:
"Et eksempel på et sådant regelsæt vil være under relevante omstændigheder at bringe gentagne overtræderes abonnementer og konti i tjenesteleverandørens system eller netværk til ophør."
Målrettet ad hoc overvågning
At afbryde nogens internetforbindelse falder ind under den såkaldte graduerede respons, der meget kontroversielt blev vedtaget i Frankrig sidste år. Denne franske lov kaldes også three strikes-loven, da franske internetudbydere skal give gentagne lovovertrædere to advarsler, før de ved tredje overtrædelse afbryder deres internetforbindelser.
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse foreslår, at "mindre indgribende løsninger med en begrænset tidsramme bør overvejes" i stedet for at få internetudbyderne til at overvåge deres abonnenter. Hustinx nævner her "målrettet ad hoc overvågning" af en afgrænset mængde internettrafik frem for den altomfattende overvågning, der foreslås i ACTA-udkastet.
Han efterspørger også foranstaltninger til beskyttelse af borgernes privatliv.
"EDPS opfordrer EU at implementere hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte alle dataoverførsler, der foretages i ACTA's kontekst. Sådanne foranstaltninger bør tage form af bindende aftaler mellem EU-afsendere og tredjepartsmodtagere," foreslår Hustinx.
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse udtrykker også bekymring over det hemmelighedskræmmeri, der har omgærdet forhandlingerne, der har stået på i to år, og som sigter efter at afsluttes før årets afslutning. Hustinx opfordrer til en "offentlig og gennemsigtig debat om ACTA, muligvis gennem en offentlig høring."
Manglen på gennemsigtighed i forbindelse med disse forhandlinger har udløst et ramaskrig fra borgerrettighedsgrupper og akademikere, som argumenterer for, at en aftale, der får konsekvenser for hele verdens internetbrugere, også bør forhandles i fuld offentlighed.
Der er også de, der ligefrem sætter spørgsmålstegn ved, om de hemmelige ACTA-forhandlinger overhovedet er lovlige - særligt i Europa, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet burde have lov til at læse sådanne forhandlingsdokumenter.
Godkendelse fra alle parter
Europa-Kommissionen har regelmæssigt sent rundskrivelser til Europa-Parlamentarikerne, om hvordan de internationale antipirat-forhandlinger skrider frem, men har indtil videre afvist at dele det faktiske udkast.
En embedsmand fra Europa-Kommissionen, der er involveret i forhandlingerne, erkender, at visse i kommissionen faktisk er utilpasse med manglen på gennemsigtighed i ACTA-forhandlingerne.
"Det faktum, at teksten ikke er offentlig tilgængelig, skaber mistænkelighed. Vi diskuterer internt, om forhandlingsdokumenterne burde offentliggøres," fortæller han, men tilføjer, at selv hvis det blev besluttet i Bruxelles, at dokumenterne skal offentliggøres, så ville det kræve godkendelse fra alle EU's 10 andre ACTA-forhandlingspartnere.
De deltagende lande i ACTA er USA, EU, Canada, Mexico, Australien, New Zealand, Sydkorea, Singapore, Jordan, Marokko og de Forenede Arabiske Emirater.
Det næste møde finder sted til april i New Zealand.
Oversat af Thomas Bøndergaard
