Danskere må forlade SPSS-top

Efter opkøb af NetGenesis har den amerikanske softwareproducent SPSS skruet ned for egne vækstplaner for store softwareløsninger i Europa. Det betyder nu farvel til danskerne Bo Bache og Henrik Rasmussen i toppen af den amerikanske virksomheds europæiske aktiviteter.

Danske Bo Bache skulle opbygge en europæisk division af den amerikanske softwarefirma SPSS med fokus på store løsninger til over én million dollar stykket (8,3 millioner kroner). Målet var en omsætning på 200 millioner kroner i 2001.

I oktober købte SPSS imidlertid virksomheden NetGenesis, der er specialiseret i webanalyseværktøjer, og afmatningen tvang samtidig selskabet til at skruet ned for planerne om en slagkraftig europæisk division for store softwareløsninger.

Den beslutning betyder nu farvel til danskerne Bo Bache, der stod i spidsen for de europæiske divisionsplaner, og Henrik Rasmussen, som havde titel af nordisk salgsdirektør.

Ifølge Bo Bache og den formelle administrerende direktør i SPSS Danmark, Ole Stangegaard, sker afgangen i fælles forståelse.

- Der kan være uenighed om strategien, men når først der er valgt en mindre ambitiøs vækstplan, så er det forståeligt, at det for konsekvenser - selv om det er ærgerligt, siger Bo Bache om sin afsked.

Bog om følelsesøkonomi

Bo Bache har tidligere været marketingdirektør i SAS Institute, inden han først blev direktør i SPSS Danmark og siden også fik ansvaret for Holland og Skandinavien.

Han har endnu ingen konkrete planer for sin fremtid, men i februar udkommer en bog, han har skrevet sammen med Peter Horn om begrebet ?følelsesøkonomi?, og i første omgang handler arbejdslivet om den, fortæller han.

Efter afgang fra Bo Bache og Henrik Rasmussen er der cirka 45 ansatte i SPSS Danmark. Fokus bliver fremover på de business intelligence løsninger, som SPSS forsat spår fremgang for. I følge marketingdirektør i SPSS Danmarks business intelligence division, Morten Hansen, regner selskabet med en vækst på omkring 20 procent på dette område alene i år.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S